Hurtig og effektiv læsning (Odense)

Dato og tid
29. september 2020 16:30 til
29. september 2020 19:00
Tilmeldingsfrist
15-09-2020 08:00:00
Sted
Giersings Realskole Odense
Nonnebakken 7 5000 Odense C
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Gratis (gebyret refunderes ved deltagelse eller rettidigt afbud): DKK 200
Lær tre effektive læseteknikker, som kan hjælpe dig til at fordoble eller måske endda tredoble din læsehastighed.

Forberedelse, fagbøger, opgaver og alt muligt andet. Hvor mange timer bruger du på at læse forskellige tekster i løbet af et skoleår? Tænk hvis du kunne bruge halvt så mange timer og samtidig få mere ud af dit læsestof.

På dette minikursus får du testet din egen læsehastighed, og så finder du ud af, hvor hurtigt du virkelig kan komme til at læse. Du lærer tre effektive læseteknikker, som du kan anvende til forskellige typer læseopgaver.

Deltag i minikurset, og oplev potentialet i:

  • at fordoble eller måske at tredoble din læsehastighed
  • at forstå mere af det du læser
  • at få mere tid til andre opgaver
  • at uddrage den viden, du har brug for.

Kursusform
Minikurset består af 2½ times intensiv og udbytterig workshop. Der varieres mellem oplæg og individuelle øvelser. Husk evt. læsebriller. 

Om underviseren
Anja Thybo er partner i Uddannelseshuset, som har afholdt hurtiglæsningskurser for dansk erhvervsliv i mere end 50 år. Anja Thybo er ekspert i effektive læse- og læringsstrategier.

”Tag med på dette minikursus og oplev, at det bliver både hurtigere og lettere at læse, når du udnytter dine mentale ressourcer bedre.”

Pris
Deltagelse er gratis, men vi beder om et deltagergebyr på 200 kroner, som refunderes, når mødet er afholdt. Melder du afbud senere end 7 dage før arrangementet, forbeholder vi os retten til at beholde din betaling. 

Målgruppe
Minikurserne er et gratis tilbud forbeholdt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Er du ikke medlem, kan du melde dig ind online her.

Dato og tid
29. september 2020 16:30 til
29. september 2020 19:00
Tilmeldingsfrist
15-09-2020 08:00:00
Sted
Giersings Realskole Odense
Nonnebakken 7 5000 Odense C
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Gratis (gebyret refunderes ved deltagelse eller rettidigt afbud): DKK 200