Cooperative learning i praksis

Dato og tid
19. januar 2022 09:30 til
20. januar 2022 15:30
Tilmeldingsfrist
20-11-2021 08:00:00
Sted
Kolle Kolle
Frederiksborgvej 105 3500 Værløse
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Medlem: DKK 3950
Ikke medlem: DKK 4750

Kom med på to dages intensivt kursus i at anvende Cooperative Learning i din undervisning. Du kan se frem til masser af konkret, jordnær praksis, som er lige til at bruge i klasseværelset.

Kurset giver dig en lang række værktøjer til at styrke både den metodiske, den sociale og den faglige del af lærerarbejdet.

På kurset får du både teori, principper og praksis indenfor Cooperative Learning – dog med klar hovedvægt på praksis. Vi afprøver en lang række strukturer, får konkrete ideer til at anvende dem i undervisningen og diskuterer muligheder og udfordringer. Du vil derfor komme hjem med strategier og greb, du kan bruge til at gøre din undervisning sjov, varieret og effektiv.

Kursets formål er at give dig indsigt og færdigheder indenfor Cooperative Learning, så du bliver i stand til at styrke elevernes motivation, øge deres sociale trivsel i klassen, samt løfte læringsudbyttet for alle elever – uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Du får en praksisnær forståelse for grundprincipperne i Cooperative Learning.
  • Du bliver fortrolig med Cooperative Learning-strukturerne og deres funktioner i undervisningen.
  • Du afprøver forskellige strukturtyper til bl.a. læsning, forståelse, færdighedsøvelse, diskussion, præsentation og feedback.
  • Du lærer at anvende meta-dialog til motivation og selvindsigt hos eleverne.
  • Du får redskaber til simpel og effektiv klasseledelse, og til at udvikle elevernes sociale færdigheder.
  • Du får et omfattende trykt materiale med masser af konkrete strukturer og ideer, som er lige til at anvende i din undervisning.  

Oplægsholder
Jette Stenlev er tidligere seminarielektor og har siden 2008 ledet Cooperative Learning DK. Hun er forfatter til flere bøger om Cooperative Learning og har stor erfaring med at vejlede lærere i Cooperative Learning.


Mulighed for støtte
Alle vores Lærerkurser er forhåndsgodkendt som berettigede til støtte fra Den Statslige Kompetencefond. Du kan søge støtte til kursusgebyr og kørsel, men skolen skal medfinansiere med f.eks. dækning af arbejdstid. Sådan søger du om støtte

Betingelser

  • Overnatning og fuld forplejning er inkluderet i kursusprisen.
  • Du kan afmelde dig kurset indtil 6 uger før afholdelsen, herefter refunderes kursusbetalingen ikke.
  • Oplysning om medlemskab fremgår af fakturaen.
Kursuslederen modtager en deltagerliste, før kurset afholdes.
Dato og tid
19. januar 2022 09:30 til
20. januar 2022 15:30
Tilmeldingsfrist
20-11-2021 08:00:00
Sted
Kolle Kolle
Frederiksborgvej 105 3500 Værløse
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: tilmelding@fsl.dk
Pris
Medlem: DKK 3950
Pris
Ikke medlem: DKK 4750