Børne- og ungdomslitteratur – på tryk og på film

Dato og tid
5. februar 2018 09:30 til
6. februar 2018 15:00
Tilmeldingsfrist
20-01-2018 08:00:00
Sted
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33 7100 Vejle
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: fsl@fsl.dk
Pris
Medlem: DKK 3950
Ikke medlem: DKK 4750
Bliv opdateret på de nyeste tendenser inden for børne- og ungdomslitteraturen og bliv introduceret til nogle af de mest interessante forfatterskaber lige nu.

Formål og beskrivelse

Der er spræl i den danske børne- og ungdomslitteratur for tiden. Forfatterne blander genrerne, de skriver til kloge børnelæsere og til forlystelsessyge voksne. De eksperimenterer, med ord og med billeder, de skriver i traditionelle bogformater, de skriver også digitalt.

Kurset opdaterer dig på de nyeste tendenser inden for børne- og ungdomslitteraturen og introducerer til nogle af de mest interessante forfatterskaber lige nu. Herudover sætter kurset fokus på børne- og ungdomslitteraturens vigtigste temaer, på de digitale eksperimenter og på bogen, når den bliver til film. 

På kurset ser vi bl.a. på:

  • aktuelle tendenser i børne- og ungdomslitteraturen
  • nyere genrer – fra fantasy til absurd fortælling og kras hverdagsrealisme
  • børne- og ungdomslitteraturen som digital fortælling
  • når børne- og ungdomslitteraturen bliver til film
  • den grafiske roman og den nye billedbog
  • børne- og ungdomslitteraturen i danskundervisningen og på skolebiblioteket/i læringscenteret 

Kurset veksler mellem oplæg fra underviseren, diaspræsentationer, filmvisninger, gruppearbejde og fælles diskussioner med erfaringsudveksling mellem kursisterne 

Forfatterbesøg

På kurset får vi besøg af en aktuel forfatter, som fortæller om sit forfatterskab og diskuterer børne- og ungdomslitteraturens udfordringer og muligheder med os. 

Det bliver børnebogsforfatteren Cecilie Eken, som udover at være prisbelønnet forfatter også har skrevet børneteater, bøger for Disney, billedbøger på vers og meget mere. 

Kursusinstruktør:

Kurset ledes af Thomas Thurah. Thomas Thurah er lektor i dansk ved professionshøjskolen Metropol og lærebogsforfatter. Han har været medredaktør af Gyldendals kanonbøger for 7.-9. klasse og af en bog om ny litteraturdidaktik. Han har også skrevet en række bøger om litteratur og en bog om tekstanalyse. Senest har han tilrettelagt to litterære periodeforløb på Gyldendals digitale læringsportal, gyldendal.dk.

Betingelser:
Oplysning om medlemskab fremgår af fakturaen.
Når du tilmelder dig et FSL Lærerkursus, kan du afmelde dig kurset indtil 6 uger før afholdelsen, herefter refunderes kursusbetalingen ikke. Ugen før kurset sender Frie Skolers Lærerforening deltagerlister med navne og mailadresser samt praktiske informationer vedr. kurset til de tilmeldte, således at man kan koordinere evt. samkørsel.


Bemærk at overnatning og fuld forplejning er inkluderet i kursusprisen. 

Dato og tid
5. februar 2018 09:30 til
6. februar 2018 15:00
Tilmeldingsfrist
20-01-2018 08:00:00
Sted
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33 7100 Vejle
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf: 87469110 - Mail: fsl@fsl.dk
Pris
Medlem: DKK 3950
Pris
Ikke medlem: DKK 4750