Meget populært arrangement i kreds 4

Tilmeldingerne strømmer ind til kursus om arbejdsglæde med efterfølgende spisning på Gram Slot. Kun enkelte ledige pladser tilbage, før man får plads på venteliste når man tilmelder sig.

D 13. september 2018

af Torben Hansen, Kredsbestyrelsesmedlem

Tirsdag den 11. september blev alle FSLs medlemmer i Kreds 4 inviteret på kursus om arbejdsglæde, med foredragsholderen Thomas Grønnemark, der finder sted tirsdag den 23. oktober fra kl. 17-19.

Kurset foregår på det fra TV kendte Gram Slot, hvor kredsbestyrelsen for kreds 4 også har valgt at der skal serveres et måltid mad med lidt at drikke efter kurset. Hele arrangementet slutter omkring klokken 20.

Afprøvet tidligere
Ideen til arrangementet fik kredsbestyrelsen efter, at der for et par år siden blev afholdt løntjekmøder for medlemmer af FSL rundt i landet, med efterfølgende spisning på forskellige konferencecentre. Dette var dengang en bragende succes. Så samme koncept, med efterfølgende at servere mad, ønskede man at afprøve i kreds 4 i forbindelse med det årlige efterårsforedrag.

Populært
Og succesen ser ud til at gentage sig. For på kun 2 dage har 47 personer klikket ja-tak, på linket i den mail som er udsendt til medlemmerne i kreds 4.

Der er plads til 50 personer til arrangementet, så det er meget tæt på, at man kommer på venteliste hvis man tilmelder sig.

Central beliggenhed
En af de store udfordringer kreds 4 har, når den skal lave arrangementer er, at kredsen dækker over et meget stort geografisk område. Derfor vil mange ofte komme til at køre meget langt, hvis der lægges et arrangement i et hjørne af kredsen. Gram har faktisk en ret central placering der gør, at de fleste har et stykke vej at køre, men stort set ingen har mere end en times kørsel hver vej. Dette gør det overkommeligt  at nå, i en ellers travl hverdag.

Kredsbestyrelsen glade
Formanden for kreds 4s bestyrelse Hans Erik Hansen siger, at det glæder kredsbestyrelsen i kreds 4 meget at så mange bakker op om arrangementet. "Det er rigtig fint, når mange får glæde af de tiltag vi laver for medlemmerne" tilføjer Hans Erik.

Skynd dig!
Hvis du også har lyst til at deltage, kan du tilmelde dig HER og samtidig se om der endnu er plads eller om du havner på venteliste.

Vil du læse mere om arrangementet, så klik HER.