Velling Friskole søger lærer (1)

Lærer
Sted
Velling Friskole
Rydbjergvej 8 A , Ringkøbing
Opslået
17. april 2018
Ansøgningsfrist
14. maj 2018
Kontakt
Peter Lindegaard
Tlf: 23446068 - Mail: info@vellingfriskole.dk
Vi søger en dygtig og engageret lærer fra den 1. august 2018. Det drejer sig om et barselsvikariat, som kommer til at vare hele skoleåret t.o.m. 31. juli 2019. Vi vil gerne have dækket fagene natur/teknologi, udeskole, geografi, biologi og dansk. Andre kombinationer kan også komme på tale så hold dig endelig ikke tilbage, vigtigst er det, at du brænder for at undervise og er engageret.


På Velling Friskole har vi 165 dejlige elever, der hver eneste dag møder forventningsfulde og glade op til undervisningen. Ydermere vil du møde kolleger, der er engagerede, brænder og i den grad er imødekommende og samarbejdsorienteret.


Vi går en super spændende fremtid i møde med byggeri af multihal og nye lokaler, der kan være med til at understøtte vores pædagogiske tanker og ideer. Vi har netop introduceret faget bæredygtig dannelse og vores Lego Education Studio Center er blevet en fast del af vores elevers skolegang.


Vi er udviklingsorienteret og prioriterer efteruddannelse, men vi er også meget bevidste om at skabe en genkendelig tryg hverdag for vores elever, som medvirker til høj trivsel og faglighed.


Velling Friskole er smukt beliggende midt i Naturens Rige, at flytte til Vestjylland er bestemt værd at overveje - grib mulighederne for det gode liv læs mere her: http://www.flytmodvest.dk/familier


Vi har stor søgning til friskolen, og vores elever kommer primært fra Velling og Ringkøbing.
Tiltrædelse 1. august 2018. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet.
Vi matcher til fulde lønnen i det offentlige. Se vores hjemmeside www.vellingfriskole.dk for mere information.

Du er meget velkommen til at indhente yderligere oplysninger hos skoleleder Peter Lindegaard tlf. 97 32 16 59 eller mobil tlf. 23 44 60 68. Kig gerne forbi til en snak og rundvisning.


Samtaler finder sted i uge 21


Ansøgningsfrist mandag den 14. maj 2018.


Ansøgning med bilag sendes til info@vellingfriskole.dk

 

 

 

 

Relaterede Jobs