Sydvestmors Friskole søger skoleleder

Leder
Sted
Sydvestmors Friskole
Næssundvej 325, Karby
Opslået
11. december 2018
Ansøgningsfrist
4. januar 2019
Kontakt
Jens Iversen
Tlf: 20326430 - Mail: Mogens@bregendahl.dk
Sydvestmors Friskole ligger på den sydlige del af Mors i et naturskønt område nær strand og skov. Vi har en skole med 136 glade børn fordelt fra 0. - 9. kl. samt en velfungerende SFO med 60 børn. Vi prioriterer fællesskabet meget højt. Vores skole åbnede i 2012 i nye meget flotte lokaler placeret i forbindelse med idrætshal og boldbaner, hvilket har betydet, at skole og SFO er certificeret DGI-profilskole. Fysisk er vi en del af Sydvestmors Kultur og Fritidscenter, med adgang til en lang række fælles faciliteter, som eksempelvis anvendes til sportsaktiviteter og foredrag. I forbindelse med friskolen ligger den lokale vuggestue og børnehave, som er fødekæde til vores skole.

Skolen har fokus på at være den trygge base, som eleven hver dag har lyst til at være en del af. Vores værdigrundlag lægger vægt på bevægelse, kreativitet, faglighed og et godt socialt miljø.

Skolen har en levende, dynamisk, dygtig og loyal personalegruppe med mange forskellige kvalifikationer og mange bolde i luften. Humor og en uformel omgangsform er med til at gøre dagligdagen fantastisk og give åbenhed i dagligdagen. Personalet brænder for skolen, elevernes trivsel og udvikling samt at skabe den bedst mulige læring.

Vi søger en skoleleder med udpræget flair for kommunikation, til at stå i spidsen for vores skole.

Som vores leder ønsker vi, at du:

  • Er glad for børn og en god formidler.
  • Gerne at du har ledererfaring og er tydelig i din ledelse og kommunikation.
  • Har evne til at skabe struktur og til at følge projekterne til dørs i en omskiftelig hverdag.
  • At du er stærk i de administrative opgaver og den økonomiske forståelse.
  • At du har ideer og kompetencer til at udvikle skolen og de ansatte.
  • At du er god til at opbygge og deltage i netværk, heriblandt med andre friskoler og aktører i lokalområdet.

Som menneske ønsker vi:

  • At du kan skabe tillidsfulde relationer.
  • At du er en god og autentisk kommunikator.
  • At du er synlig og nærværende som rollemodel i personalegruppen, i samarbejdet med forældrene, og at du er skolens frontperson i lokalområdet.

Vi har brug for en skoleleder, der brænder for - sammen med bestyrelsen og medarbejderne - at sætte rammerne for en god, udfordrende og lærerig friskole. Lederen skal kunne gå forrest i implementeringen af vores fælles visioner, mens vi sammen skaber den bedste friskole for vores børn. Vi tilbyder en spændende og udfordrende lederstilling, hvor du får mulighed for at sætte mange forskellige kompetencer i spil. Stillingen vil indeholde undervisningsopgaver i mindre omfang samt ledelsesopgaver i forhold til vores SFO.

Ansættelsesvilkår og praktiske forhold.

Tiltrædelse den 1. februar 2019 eller snarest derefter.

Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Aflønningsinterval: 433.948 – 520.315

Motiveret ansøgning, CV og relevante bilag fremsendes til vores eksterne konsulent Mogens Bregendahl: mogens@bregendahl.dk

Ansøgningsfrist 4. januar 2019.                         Første jobsamtale 11. januar - anden samtale 21. januar

For spørgsmål og aftale om rundvisning, kontakt Bestyrelsesmedlem Jens Iversen på tlf. 20 32 64 30.

Du er desuden også velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl på 2487 1905

 

 

Relaterede Jobs