Sorø Gymnastikefterskole søger matematiklærer

Lærer
Sted
Sorø Gymnastikefterskole
Topshøjvej 50, Sorø
Opslået
31. maj 2018
Ansøgningsfrist
14. juni 2018
Kontakt
Karsten Haim
Tlf: 23640035 - Mail: job@soroefterskole.dk
Vi søger en lærer med undervisningserfaring og en stærk matematikprofil, der kan varetage to matematikhold og træde til på linjefaget springgymnastik.

Er du passioneret omkring matematikundervisning? Kan du skabe tillid mellem dig og de unge mennesker og brænder du for efterskoletanken? Så er det lige dig, vi har brug for! Du skal med gensidig respekt kunne arbejde i et team omkring fælles årsplan, fælles forberedelse og være indstillet på at skolen arbejder med niveauinddeling. Du skal endvidere indgå i et, i forvejen, stærkt team omkring vores springlinje. Linjefaget er tre gange om ugen og rummer alle niveauer. Du skal have erfaring med spring på højt niveau, samt gode modtagningsegenskaber. Har du andre kompetencer, der vil kunne bruges i forhold til valgfag, kan dette også sættes i spil. Husk efterskolejobbet er alsidigt, så du skal være klar til både kontaktlærer-opgaven, aften -og weekendarbejde og meget mere.

SGE er en ærlig og åben skole, som tilbyder et muntert og energisk lærerkollegie med fart over feltet og et stærkt sammenhold. 184 dejlige unge mennesker der elsker bevægelse. Et progressivt læringsmiljø og en skole i udvikling.

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC

Yderligere oplysninger hos forstander Karsten Haim tlf. 57 83 00 34 eller 23 64 00 35. 

Ansøgningsfristen er 14. juni 2018 kl. 9.00 og ansøgningen mailes til job@soroefterskole.dk mærket ”matematiklærer”.

Vi forventer at holde samtaler fredag d. 15 juni.

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede Jobs