Skanderborg Realskole søger afdelingsleder

Leder
Sted
Skanderborg Realskole
Adelgade 129 , Skanderborg
Opslået
27. marts 2021
Ansøgningsfrist
3. maj 2021
Kontakt
Christian Kronow
Tlf: 22898525 - Mail: jlm@genitor.dk
En dygtig afdelingsleder, der har lyst til at drive og udvikle skolen i et stærkt ledelsesfællesskab


Vil du være med til at sikre den fremtidige udvikling af en veldrevet privatskole med en stærk faglig profil? En skole, der er båret af stærke traditioner og værdier, og en skole, der er kendt for at være en attraktiv arbejdsplads med engagerede medarbejdere, forældre og elever.

Skanderborg Realskole er en privatskole med ca. 450 elever og ca. 50 medarbejdere. Skolen bærer præg af en stærk skoleånd, hvor man har ambitioner på børnenes vegne, og hvor trivsel, tryghed og faglighed er afgørende og prioriterede parametre i hverdagen.

Som ny afdelingsleder bliver du en del af en helt ny ledelsesstruktur, hvor det centrale element bliver et nyt ledelsesteam, der i fællesskab skal drive og udvikle skolen. Ambitionen med det nye ledelsesteam er at sikre en stærk skole i udvikling, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd. Der skal i endnu højere grad sættes fokus på og skabes sammenhæng mellem den pædagogiske, didaktiske og digitale udvikling, så skolens stærke faglige position bevares i fremtiden. 

Derudover får afdelingslederen et særligt ansvar for i tæt samarbejde med afdelingskoordinatoren at drive og udvikle Afdeling 2, der består af 6. – 9. klasse. Afdelingslederen får i den sammenhæng personaleansvar for 12 – 15 medarbejdere.

En udviklingsorienteret profil, der brænder for børn og unges udvikling og læring. Det væsentligste er, at du er et skolemenneske og har lyst til at være en del af et stærkt ledelsesfællesskab. Du har en relevant ledelseserfaring, enten som personaleleder, pædagogisk leder eller fx koordinator, og du har pædagogisk og didaktisk indsigt og interesse i og viden om digital undervisning. Du er udviklings- og resultatorienteret og trives med at skabe resultater sammen med og igennem andre. Du er relationelt stærk og skaber følgeskab og medejerskab med din anerkendende og dialogorienterede ledelsesstil.


Er du blevet nysgerrig?


Du finder yderligere oplysninger om jobbet i den uddybende job- og personprofil på www.genitor.dk, hvor du også søger stillingen.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Christian Kronow, på telefon 2486 6080, eller associeret partner i Genitor Jesper Lund Madsen, på telefon 2289 8525 eller e-mail jlm@genitor.dk.

Alle interesserede ansøgere har mulighed for at besøge Skanderborg Realskole med henblik pa? en rundvisning. Ønskes dette, så kontakt skoleleder Christian Kronow. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021.


Ansøgningsfristen udløber den 3. maj 2021.

 

 

 

 

 


2

 

 

 

Relaterede Jobs