Sejergaardsskolen søger matematik, science- og idrætslærer til indskolingen

Lærer
Sted
Sejergaardsskolen
Sejergaardsvej 2, Tølløse
Opslået
2. august 2021
Ansøgningsfrist
22. august 2021
Kontakt
Eva Hede
Tlf: 30225993 - Mail: ansoegning@sejergaardsskolen.dk
Matematik, science- og idrætslærer til indskolingen - mulighed for deltid Vi søger en dygtig og passioneret indskolingslærer fra 1. oktober 2021

 

Som indskolingslærer er du med til at udvikle, danne og uddanne eleverne de første 4 år af deres grundskoletid. Der er plads og tid til det vigtige relationsarbejde og ikke mindst mulighed for fordybelse i den faglige udvikling på disse klassetrin.

Du skal kunne:


  • * Varetage matematik, science og idræt som primærfag. Science minder noget om folkeskolens naturfag.
    * Praktisere klasseledelse med fokus på udfordringer for den enkelte elev samtidig med god trivsel.
    * Motivere dine elever med bl.a. varierende undervisningsformer
    * Arbejde med digitale medier og undervisningsprogrammer
    * Deltage i årlige lejrskoler på op til 3 dages varighed
    * Indgå i et dialogbaseret samarbejde med både forældre, kolleger og elever
    * Være imødekommende, nærværende og lyttende

Vi tilbyder:


  • * Dygtige kolleger
    * Lærerarbejdsplads + bærbar og iPad
    * Tid til teamsamarbejde og forberedelse af din undervisning
    * Engagerede og interesserede forældre
    * Fleksibel tilstedeværelsestid
    * Diverse fagportaler
    * Interaktive tavler i alle lokaler
    * Fast mødedag
    * Mulighed for frokostordning
    * Løbende kompetenceudvikling

Om Sejergaardsskolen:


Sejergaardsskolen er en kombineret skole, som består af en tosporet privat grundskole fra 0.-9. klasse opdelt i afdelingerne 0.-4. klasse og 5.-9. klasse. Til grundskolen er tilknyttet en SFO for elever på 0.-4. klassetrin samt en privat musikskole, hvor halvdelen af vores grundskoleelever. Hertil kommer en musikefterskole for 10. klasses elever, som dog er lærermæssigt uafhængig af privatskolen.

Vi lægger vægt på en kreativ og musisk tilgang til læring, så eleverne får mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer, der sikrer dem gode muligheder i fremtidens globaliserede samfund.
Undervisningen er IT-baseret, og der findes interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Vi ønsker, at eleverne arbejder med mange forskellige multimedier og bl.a. har en eksperimenterende tilgang til arbejdet og opgaveløsninger. Elever i indskolingen arbejder på iPads og elever fra 4. kl. på egne bærbare PC’er.

Vi tilbyder med andre ord nogle spændende undervisningsrammer, men stiller samtidig krav til dig om høj kvalitet og et stort engagement. Hvis du vil mere end de fleste og trives i et miljø med fokus på læring, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.


Ansættelsen kan placeres ml. 80-100%, og sker i henhold til den gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

 

 

 

 

 

 

Relaterede Jobs