Sct. Joseph Skole søger skoleleder

Leder
Sted
Sct. Joseph Skole
Dagmarsgade 10 , Ringsted
Opslået
11. oktober 2018
Ansøgningsfrist
1. november 2018
Kontakt
Martin Falk Rømer
Tlf: 22283066 - Mail: mfr@ladefoged-advokatfirma.dk
Sct. Joseph Skole i Ringsted er en kristen katolsk privatskole. Det er vores ambition at skabe gode rammer for elevernes faglige og kreative udvikling i et skolefællesskab, hvor børn og voksne tager hensyn til og ansvar for hinanden. Vi ser det som vores opgave at skabe rammerne for, at eleverne kan tilegne sig færdigheder og kundskaber, der gør dem i stand til at forfølge deres personlige mål, uddanne sig og kunne fungere som medborgere i det danske samfund.

   

Vores 288 børn og unge, som er fordelt på klassetrinene 0. – 9. klasse, fylder hver dag vores skole med energi, glæde og masser af sjov og kreativitet.

Vi er en skole, hvor det forpligtende fællesskab kan mærkes i hverdagen både blandt elever, forældre og personale. Vi er også en skole med en lang historie og mange gode traditioner, men som samtidig insisterer på at følge med og præge udviklingen.

Vi søger snarest muligt en skoleleder.

Skolen står foran at skulle realisere en ambitiøs vækst- og udviklingsplan. Du vil som skoleleder skulle stå i spidsen for denne proces, og vil få en enestående mulighed for at sætte dit aftryk på skolens fremtidige udvikling.

Du:


  • * Har ledererfaring fra skoleverdenen og forstår både at træde i karakter og motivere dine omgivelser
    * Har relevant faglig baggrund og lederuddannelse
    * Er ambitiøs, målrettet og struktureret, og tør tænke nyt
    * Har personlig gennemslagskraft, er en tydelig og synlig leder med gode kommunikative evner
    * Forstår og mestrer den forretningsmæssige side af skoledriften
    * Har stort personligt drive
    * Har indsigt i egne styrker og svagheder
    * Har visioner og har lyst til at være med til at præge skolens strategiske udvikling
    * Evner at holde hovedet koldt og hjertet varmt, og kan se dig selv i skolens værdigrundlag
    * Trives i en hektisk og omskiftelig hverdag, hvor du ofte har mange bolde i luften samtidig, og forstår at favne de mennesker, du står i spidsen for som skoleleder


Læs mere om skolen på www.sctjoseph.dk

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker i intervallet: DKK 433.948 til DKK 520.315.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 1. november 2018, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47-48.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med stillingen kan rettes til bestyrelsesformand Martin Falk Rømer på tlf. 22 28 30 66 eller MFR@ladefoged-advokatfirma.dk, hvortil din ansøgning ligeledes skal sendes.


For mere info se www.sctjoseph.dk

 

 

 

 

Relaterede Jobs