Sank Annæ Skole søger lærer

Lærer
Sted
Sankt Annæ Skole
Otto Rudsvej 7 , København S
Opslået
20. marts 2018
Ansøgningsfrist
5. april 2018
Kontakt
Søren Blinkenberg
Tlf: 32580535 - Mail: info@sktannaeskole.dk
Sankt Annæ skole søger en lærer med linjefag i matematik og fysik.

 
Vi ønsker os: 


Da en af vores dygtige matematik/fysiklærere efter 36 år på skolen har valgt at gå på efterløn, søger vi en matematiklærer (9.klasse)/fysiklærer, der brænder for sine fag, og vil være med til at udvikle fagene sammen med vores lærere i disse fagteam.


Vi forventer:


Vores nye kollega skal kunne se sig selv som medspiller i 2 ambitiøse fagteams, som har fokus på udvikling af evaluering og mål. Du skal mestre klasseledelse og arbejde med synlig læring, som vi udvikler i årgangsteam og i fællesskab på skolen. Du vil blive en del af et velfungerende teamsamarbejde på 9.klasses årgang, og vi har derfor en forventning om, at du kan se fordele i et dybtgående tværfagligt samarbejde i skolens naturfaggruppe.


Vi tilbyder:


Sankt Annæ Skole er en katolsk privatskole på Amager. Vi opfatter os selv som en velfungerende og udviklingsorienteret skole, der værner om vores værdier og gode traditioner. Fællesskabet betyder meget for os. Vi har faglige ambitioner på vores elevers vegne, og vi prioriterer trivsel og inkluderende læringsmiljøer højt i vores hverdag. Organisatorisk er skolen afdelingsopdelt i indskoling fra 0.-5. kl. og udskoling fra 6.-10 kl. med ca. 565 elever fordelt på to spor. Skolen har derudover en selvstændig SFO normeret til 225 børn.


Som lærer på Sankt Annæ Skole vil du møde en masse dejlige børn, positive og engagerede forældre og kolleger. Samtidig vil du blive en del af en dynamisk personalegruppe, der ser frem til nye faglige input fra dig.
Yderligere oplysninger vedr. stillingen kan ske ved henvendelse til skoleleder Søren Blinkenberg eller viceskoleleder Henrik Korinth på tlf.: 32580535.


Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til: info@sktannaeskole.dk, senest torsdag den 5. april 2018 kl. 12.00. 

 

 

Relaterede Jobs