Ryomgaard Realskole søger viceskoleleder

Leder
Sted
Ryomgaard Realskole
Vestergade 34 , Ryomgård
Opslået
9. maj 2022
Ansøgningsfrist
31. maj 2022
Kontakt
Henrik Lisbjerg
Tlf: 61773566 - Mail: hl@ryomreal.dk
Vil du stå i spidsen for den pædagogiske udvikling? Vil du være en del af en privatskole og et godt ledelsesteam? Vil du være, hvor der er luft og masser af plads – tæt på letbanen og midt på Djursland?

Hvis du spørger, om vi er stolte af skolen, får du et rungende JA. Du bliver leder af en kultur, hvor evnen til at tænke selv, handle og komme med løsninger er grundlæggende. Vi sætter vores værdier om livsmestring, fællesskab og faglighed højt og har gjort det, siden skolen blev grundlagt.


Vi står et godt sted i dag med nybygget Kreahus og et godt økonomisk grundlag og føler os klar til at sætte endnu mere fokus på den pædagogiske udvikling.


Vi har en bredt sammensat forældre-/elevgruppe fra mange samfundslag og oplever ofte, at forældre vælger os til, fordi de selv har gået her. Vi bygger på 109 års historie og er i dag en skole med 300 elever fra 0. til 10. klasse samt børnehave med børn fra 3-5 år. Der er i alt 45 lærere, pædagoger og teknisk/administrativt personale.

Stillingen:


Som viceskoleleder og pædagogisk leder bliver du ansvarlig for den pædagogiske udvikling. Du har blik for at bevare det værdifulde i traditionerne samtidigt med, at du tør udfordre os på vores praksis og inspirere os til at træde nye veje. Du bliver en driver i at se nye strømninger og krav og holde den røde tråd i vores fortsatte udvikling.
Vi holder af hverdagen og en stor del af din opgave er at være en del af den. Fx ved at drive og videreudvikle vores teamsamarbejde og fagudvalgsmøder, være synlig internt og eksternt, drive vores kommunikationsflow, osv.
Du bliver en del af en ledergruppe på tre og de opgaver, der ligger heri – fx kontakt til PPR, skemalægning, vikardækning, fundraising osv. Du får mulighed for indflydelse på opgavefordelingen i lederteamet.

Din profil – som leder og menneske:


Vi ser gerne, at du er læreruddannet, har undervist og har erfaring med klasserumsledelse. Du er fagligt godt klædt på og er opdateret på de krav og strømninger, som præger det pædagogiske arbejde i dag. Fx mht. inddragelse af teknologi i undervisningen. Din erfaring kan være hentet i folkeskolen eller i den frie skoleverden.
Som menneske og leder hviler du i din tillid til andre og formår ud fra den at give plads til indflydelse og selvstændighed hos alle dine medarbejdere. Du er tilgængelig og lydhør, men kan også give modspil, når der er behov for det.


Andre kendetegn ved dig:


- kan se dig selv som bærer af skolens værdier
- er god til relationer og netværk
- er udadvendt, god kommunikator og trives i mødet med børn og voksne
- er en god formidler skriftligt og mundtligt
- er jordnær og åben
- er nysgerrig på og vidende om fremtiden i skoleverdenen

Praktiske informationer:


Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Lisbjerg på 6177 3566 eller mail hl@ryomreal.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Som en forberedelse til at søge jobbet er du også velkommen til at besøge skolen for en aftalt rundvisning.


Der er ansøgningsfrist 31 maj 2022. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Her kan du uploade ansøgning, cv og eventuelle andre bilag.

https://www.jobindex.dk/vis-job/h1236722


Vi holder første samtale 9. juni og anden samtale 15. juni 2022 efter kl. 15.00. De kandidater, der går videre til anden samtale, vil blive bedt om at lave en case og udfylde en personlighedstest.


Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse pr. 1. august 2022 eller efter aftale. Du kan læse mere om skolen, skolens SFO og børnehaven på vores hjemmeside.

Relaterede Jobs