Kertemindeegnens Friskole søger skoleleder

Leder
Sted
Kertemindeegnens Friskole
Revninge Bygade 55 , Kerteminde
Opslået
1. maj 2018
Ansøgningsfrist
28. juni 2018
Kontakt
Rikke Pode Madsen
Tlf: 51777368 - Mail: skoleleder2018@kertfri.dk
Kertemindeegnens Friskole er en af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler. Da vores nuværende skoleleder flytter til København, søger vi en inspirerende leder, der med respekt for skolens traditioner og særlige ånd kan lede skolen som en tidssvarende friskole.

Om Kertemindeegnens Friskole:


Kertemindeegnens Friskole er en velfungerende friskole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om at udvikle elevernes sociale dannelse og faglige kompetencer for derved at give dem et grundlag for fremtidig livsduelighed. Vi stimulerer børns lyst til at opleve, lære og udvikle sig som hele mennesker med mod på livet, med rum til forskellighed, sans for fællesskabets nødvendighed og med ansvar for hinanden som kommende medborgere. Skolen lægger vægt på fortælling, morgensang og de kreative/musiske fag. Samtidig sættes barren højt for det faglige niveau i de obligatoriske fag. I vores SFO er leg og kreativitet i fokus både inde og ude på skolens naturskønne område.

Vi forestiller os, at du:


  • * er rundet af det Grundtvig-Koldske og kan formidle vores skolesyn og skolens værdier både indadtil og udadtil
    * er pædagogisk velfunderet
    * går forrest i det forpligtende fællesskab med engagement og glæde, er den synlige kulturbærer og lederskikkelse
    * formår at delegere opgaver og ansvar mens overblikket bevares
    * har sans for dialog og en anerkendende tilgang til børn, forældre og medarbejdere
    * vil tage ansvar for den daglige morgensang og kan være en aktiv del af skolens tradition for fortælling
    * kan omsætte visioner i fælles handling

Har du passion for og holdninger til skolelivet og en drøm om at være med til at videreudvikle vores skole med fokus på undervisning og trivsel, så kan du være den rette person til stillingen.
Ledelseserfaring samt indsigt i økonomi kan være en fordel.

Vi vil med glæde vise dig vores skole og ser frem til at høre din fortælling.

Se mere om skolen, dens formål, historie og virke på www.kertfri.dk

Ansøgning sendes til skoleleder2018@kertfri.dk Ansøgninger behandles i fuld diskretion. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når rette person er fundet.

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen, kontakt bestyrelsesformand Rikke Pode Madsen på tlf. 51 77 73 68. Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 426.977 – 511.957 (december, 2017).

FAKTABOKS:
Kertemindeegnens Friskole
* 155 års erfaring med at lave skole
* 262 skønne elever
* 32 engagerede medarbejdere
* aktive og deltagende forældre
* egen musik-, billed- og dramaskole
* en placering i naturskønt område
* gode faciliteter ude og inde

Relaterede Jobs