Højbo Friskole søger viceskoleleder

Leder
Sted
Højbo Friskole
Kalundborgvej 49 , Føllenslev
Opslået
5. oktober 2021
Ansøgningsfrist
12. november 2021
Kontakt
Freja Fobian Hvidberg
Tlf: 52291438 - Mail: kontor@hoejbo-friskole.dk
Om skolen: Højbo Friskole er en friskole med knap 200 elever, fordelt fra bh. klasse til 9. klasse. Vi er en skole med udgangspunkt i det hele menneske, hvor faglighed og trivsel er i højsædet. Musik er et gennemgående fag i alle klasser, da det giver en høj grad af social forståelse, kreativitet og styrker evnen til samarbejde. Vi har mange arrangementer i løbet af et skoleår, hvor fællesskabet og de gode relationer er omdrejningspunktet. Skolen har 15 ansatte lærere, 4 SFO personaler, 3 tapper og et godt ledelsesteam.

 
Vi søger:


Vi søger en viceskoleleder, som ved siden af ledelsesopgaverne kan varetage ca. 15 lektioner i vores udskoling. I dette skoleår primært specialundervisning, og fremadrettet gerne fag som dansk og evt. idræt samt en delt gruppelærerfunktion. Du skal have et stort lærerhjerte, samtidig med at du kan se dig selv i rollen som viceskoleleder.


Vi søger et dedikeret (fri)skolemenneske, som kan være med til at bære og videreudvikle skolens kultur. Du skal besidde relevante faglige og personlige kompetencer, der kvalificerer dig til stillingen – men det er ikke et must, at du har ledelseserfaring.


Du vil indgå som en naturlig del af ledelsesteamet, hvor vi drøfter skoleudvikling, pædagogisk udvikling, personaleledelse, vedligeholdelsesprojekter osv. Dine ledelsesopgaver vil primært bestå af vikardækning, planlægning og afvikling af afgangsprøver, samarbejde med eksterne parter såsom UU-vejleder og SSP-konsulent samt udgivelse af skolebladet Højtryk.


Du skal som person være udadvendt, tillidsvækkende og god til at danne relationer til både børn, forældre og personale. Vi sætter pris på et godt grin og synes humor er et vigtigt karaktertræk. Vi vil gerne udfordres på ”plejer”, så vi håber, du kan se muligheder og tør give din mening til kende med respekt for den skoletradition, Højbo Friskole bygger på.

Praktisk:


Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Freja Fobian Hvidberg på tlf. 59291438.
Ansættelse sker iht. Overenskomst mellem LC og Finansministeriet.


Ansøgningsfrist fredag d. 12/11 kl. 12. Opstart 1/1-22. Samtalerne vil finde sted i uge 46. Ansøgning og bilag sendes til kontor@hoejbo-friskole.dk
Se yderlige info om skolen på vores hjemmeside www.hoejbo-friskole.dk

 

 

Relaterede Jobs