Højbo Friskole søger udskolingslærer

Sted
Højbo Friskole
Kalundborgvej 49 , Føllenslev
Opslået
2. februar 2024
Ansøgningsfrist
11. marts 2024
Kontakt
Freja Fobian Hvidberg
Tlf: 59 29 14 38 - Mail: skoleleder@hoejbo-friskole.dk
Ansøgningsfrist 11. marts

Vi er en friskole med 188 elever, fordelt fra Bh. kl. til 9. kl. Vores skole ligger smukt i Højsted, midt mellem Kalundborg og Holbæk. Her er havudsigt og masser af plads til at udfolde, udvikle og uddanne sig.

Højbo Friskole vægter dannelsen af det hele menneske igennem involverende undervisning, kulturoplevelser som muliggør refleksioner løsrevet fra pensum, samt medejerskab for eleverne da de er en aktiv del af skoledagens afvikling.

VI SØGER: 1 lærer med solidt fagligt fundament og lyst til at indgå i et aktivt og levende fællesskab med plads til humor og forskellighed. Vi forventer, at du har en læreruddannelse og er et empatisk menneske, som kan se dig selv i en hverdag sammen med skolens største elever.

VI TILBYDER FØLGENDE FAG:

  • Dansk i 7. og 8. kl.
  • Gruppelærerfunktion i 8. kl. (klasselærer)
  • Engelsk og/eller specialundervisning
  • På sigt forskellige fag indenfor naturfag

Beskæftigelsesgraden vil være afhængig af fagkombinationen.

VI TILBYDER: 

En skole med en stabil historisk baggrund, hvor fællessangen og morgensamlingen har spillet en vigtig rolle igennem 46 år. Et udviklende undervisningsmiljø, med tæt teamsamarbejde, hvor der er mulighed for selv at planlægge dele af arbejdstiden.

Desuden er vi en skole med høj faglighed, hvor musik er et gennemgående fag fra bh-klasse til 9. klasse. Vi har ambitioner om at skabe rammerne for, at vores elever kan trives og blomstre. Vores skole er et trygt og overskueligt læringsmiljø.

En fremtidsorienteret skole med 15 lærere, 4 SFO-personaler, 3 tekniske personaler og et godt ledelsesteam.

Ansættelserne sker iht. overenskomst mellem LC og finansministeriet.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Freja Fobian Hvidberg.

Ansøgningsfrist d. 11.marts 2024. Ansættelse 1. maj 2024.
Samtalerne vil finde sted i uge 12.

Ansøgning og bilag fremsendes til skoleleder@hoejbo-friskole.dk Kalundborgvej 49 – 4591 Føllenslev – Tlf. 59 29 14 38

Relaterede Jobs