Hillerød Lilleskole søger viceskoleleder

Leder
Sted
Hillerød Lille Skole
Brødeskovvej 3 , Hillerød
Opslået
30. april 2020
Ansøgningsfrist
22. maj 2020
Kontakt
Sanne Wiedemann
Tlf: 50483111 - Mail: sw@hillerod-lilleskole.dk
Hillerød Lilleskole søger en viceskoleleder, som både kan stå fast, skabe passende forstyrrelser og har mod til at gå til kanten. Vores viceskoleleder går på pension efter 35 år ansættelse. Vi søger derfor en viceskoleleder, som kan løfte arven og i fællesskab med os videreføre skolens pædagogik, læringsfællesskaber og tætte samarbejde med elever og forældre.


Om skolen :


Hillerød Lilleskoles 220 elever, deres engagerede forældre og 30 dedikerede medarbejdere har valgt
skolen, fordi den med sit værdigrundlag skaber de bedste rammer for læring og udvikling.
Skolens værdigrundlag er demokratisk og sætter elevens intellektuelle, kropslige og musiske udvikling
i højsædet. Ansvarlighed, dialog og kreativitet er naturlige elementer for at opnå den faglighed, vi
vægter højt.


Vi tilbyder et samlet grundskoleforløb fra børnehaveklasse til og med 9. klasse i attraktive
læringsmiljøer, der i kombination med en tryg og anerkendende kultur ruster eleverne til det liv, der
ligger foran dem. De fysiske rammer og det sociale miljø giver eleverne mulighed for at socialisere på
tværs af årgangene. Hillerød Lilleskole ligger i skønne omgivelser med mark og skov som nabo.


Om stillingen :


Med et hold af engagerede kolleger og i tæt dialog og samarbejde med elever og forældre bliver du en
del af et fællesskab, hvor værdierne passion, nærvær og fællesskab er tydelige. Skolen hviler på et
solidt grundlag, og derfor er der ikke langt fra idé til handling i hverdagen. 


Skolen tilbyder et dynamisk og ambitiøst miljø, hvor vi dagligt jonglerer mellem planlagte og
uforudsete opgaver. Som en del af skolens ledelse skal du have lyst til at varetage og udvikle
pædagogisk praksis, administrative opgaver, undervisning og at træde til i hverdagen, når der er behov
for praktisk hjælp eller sparring. Det er en forudsætning, at du holder lige meget af lærergerningen og
ledergerningen.


Vi forventer, at du kan bidrage med stor pædagogisk viden, visioner og mod til at omsætte fælles viden
til nye idéer i en rød tråd gennem skolen. Viceskolelederen er stedfortræder for skolelederen. Da opgaverne kan variere meget, forventer vi, at du er fleksibel ift. mødetider og arbejdsdagens længe. Antallet af undervisningsmoduler aftales ift.
varetagelse af øvrige opgaver.


Opgaverne kan variere og fordeles løbende i lederteamet. Du kan forvente, at følgende opgaver vil eller
kan indgå: strategisk og pædagogisk implementering og udvikling, koordinering og varetagelse af
specialundervisning, undervisning, planlægning af vikardækning, optagelse af nye elever, planlægning
og gennemførelse af arrangementer, udfærdige oplæg om pædagogik og samarbejde mm.  Skolen kan
bistå med oplæring i administrative opgaver.


På skolens hjemmeside og Facebook kan du læse mere om vores vision, pædagogik og værdier og få et
indblik i, hvordan vi omsætter det i hverdagen. Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du er et pædagogisk fyrtårn og dette lyder som dit drømmejob.


Praktiske forhold :


Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes
Centralorganisation. Tiltrædelse efter aftale dog senest 1. oktober 2020 
Ansøgningsfrist 22. maj 2020. Ansøgning samt CV sendes til sw@hillerod-lilleskole.dk


Hvis du vil vide mere :


Du er velkommen til at kontakte skoleleder Sanne Wiedemann på tlf. 50 48 31 11, hvis du ønsker flere
oplysninger.

 

 

 

Relaterede Jobs