Flakkebjerg Efterskole søger lærere

Lærer
Sted
Flakkebjerg Efterskole
Slagelsevej 13 , Slagelse
Opslået
9. april 2018
Ansøgningsfrist
6. maj 2018
Kontakt
Jan Coermann
Tlf: 58186100 - Mail: jf@fepost.dk
Flakkebjerg Efterskole søger ny kollega til Global og barselsvikar til Adventuresport Da vi står overfor at udvide vores tilbud på Globallinjen er stillingen som globallærer et årsvikariat med mulighed for fastansættelse. Som globallærer skal du være stærk i dansk og engelsk og brænde for samfundsfag, kultur, politik og medborgerskab.

Vores afsæt for at arbejde tværfagligt og projektorienteret med de globale spørgsmål er mellemfolkelighed og kulturforståelse med et stærkt blik for historiske og strukturelle sammenhænge. FN’s verdensmål er en fast del af curriculum.


Vi har desuden et barselsvikariat på Adventuresport, som kombinerer sport i naturen med matematik og naturfag i tværfaglig, projektorienteret undervisning. Du skal være dygtig indenfor begge skolefag og kunne skabe begejstring for adventuresportaktiviteter som MTB, kajak og klatring. Projekterne tager ofte afsæt i kroppen, sundhed, energi og naturen, så du forventes at kunne tænke i kreative projektforløb indenfor disse temaer.


Derudover forventes det, at vores nye kollega


  • * er en teamplayer, som kan tænke og handle i fællesskab.
    * er en dygtig kommunikator af sit stof og kan gå i åben og præcis dialog med elever, forældre, kolleger og samarbejdspartnere.
    * kan arbejde reflekteret med forskellige lærerroller, fra docent til vejleder. 
    * har et moderne og rummeligt menneskesyn, kan rumme bredden i vores elevgruppe med varme og anerkendelse og gribe eleven, der hvor den enkelte er.
    * har lyst til og mulighed for at gå 100% ind i efterskolelærerlivet, med skæve arbejdstider og høj forandringshastighed.


Flakkebjerg Efterskole er en velfungerende efterskole med stærke værdier i hverdagen og et fælles fokus på medborgerskab, demokrati og det fælles bedste. Vi har god elevsøgning og et engageret medarbejderhold, som tager vare på hinanden. Vi sætter en ære i, at være i udvikling og i trit med vores fortid, samtid og fremtid.


Begge stillinger er til ansættelse 1. august 2018.


Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet – håber vi.
Vi ser gerne, at du besøger skolen inden ansøgning, så du ved hvad du går ind til. Ansøgning og CV sendes elektronisk jc@fepost.dk med Lærerstilling i emnefeltet inden den 6.maj 2017 kl. 24.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 20.

 

 

 

Relaterede Jobs