Faarevejle Efterskole søger Årsvikar

Lærer
Sted
Faarevejle Fri- og Efterskole
Parkvænget 2, Fårevejle
Opslået
9. februar 2018
Ansøgningsfrist
28. februar 2018
Kontakt
Frank Ørndrup Elzer
Tlf: 20972795 - Mail: frank@ffeonline.dk
Årsvikar til skoleåret 2018/19. Til vores fantastiske Grundtvig/Koldske efterskole søges en årsvikar til skoleåret 2018/19. Faarevejle Efterskole er en Grundvig/Koldsk skole for nutiden. Vi giver, i de frie skolers tradition, vores elever personlige, sociale, digitale og faglige forudsætninger for at træffe deres egne valg i det samfundsfællesskab, de skal leve i.

Vi har, som fælles ambition og bestræbelse, til stadighed at undersøge og blive klogere på, hvad nutidens skole for livet indeholder og kræver. Den nysgerrige undersøgelse er en del af vores vision, pædagogik og profil.  Kan du genkende dine egne værdier i dette og er du interesseret i at indgå i et medarbejderteam der brænder for efterskole, ungdom, humor, fællesskab og solid faglighed, så er du måske vores nye kollega.

Vi håber  ... at du kan undervise i matematik, idræt, kulturfagene, fodbold, gerne suppleret af andre fag.

Vi forventer ... at du er indstillet på en uforudsigelig hverdag med mange akutte pædagogiske opgaver. ... at du er fagligt og pædagogisk velovervejet. ... at du vil engagere dig som en synlig voksen i skolens aktiviteter og undervisning, og i elevernes frie rum. ... at du har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker.

Vi tilbyder  ... en udfordrende og spændende hverdag i et pulserende miljø - i en landsby midt på Lammefjorden. ... en rigtig god arbejdsplads hvor kollegial opbakning, faglig sparring og åbenhed er grundpiller.

Ansøgning Yderligere oplysninger fås hos forstander Frank Ørndrup Elzer tlf. 2097 2795. Ansøgningsfrist 28. februar 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 12. Ansøgning til frank(at)ffeonline.dk. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og lærernes centralorganisation.  Se mere på skolens hjemmeside www.faarevejleefterskole.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede Jobs