Dansklærer til Freinetskolen

Lærer
Sted
Freinetskolen
Valby Langgade 117A, Valby
Opslået
31. januar 2020
Ansøgningsfrist
27. februar 2020
Kontakt
Michael Christiansen
Tlf: 25222661 - Mail: job@freinetskolen.dk
Dansklærer i overbygningen på Freinetskolen, Valby Langgade Da vores kære kollega gennem mange år går på pension, søger vi en ny lærer til en fuldtidsstilling i vores overbygningsteam med start 1. august 2020.

Du skal være dansklærer og have delt klasselærerfunktion i 8. klasse og føre klassen til afgangseksamen efter 9. klasse. Du skal i øvrigt indgå i et tæt og fleksibelt samarbejde med dine tre nærmeste kolleger i overbygningen. Læs mere om skolens overbygning her: http://freinetskolen.dk/overbygningen

Som lærer i overbygningen skal du:


  • - have dansk som linjefag
    - have lyst til at arbejde både tæt og selvstændigt i et team bestående af  fire lærere
    - have mod på at indgå i et tæt samarbejde med forældre
    - kunne navigere i en hverdag, hvor der af og til kan være mange bolde i luften
    - være omsorgsfuld, stabil og struktureret samt kunne følge tingene til dørs

Til stillingen kan evt. knyttes timer i geografi i 8. og 9. klasse, specielundervisning i dansk og/eller værksteder. Læs mere om skolens værkstedsordning her: http://freinetskolen.dk/vaerksteder. Det vil endvidere være en fordel, hvis du er uddannet læsevejleder.

Freinetskolen er en charmerende lilleskole med 200 elever og 25 ansatte. Skolen er drevet efter Célestin Freinets tanker og ideer, hvorfor vi også har en tydelig pædagogisk retning med mange gode traditioner.

På skolen vægter vi elevmedbestemmelse, ansvarlighed, kreativitet, nærvær og fællesskab højt. Vi er en kollektivt ledet skole, hvor man som ansat har stor indflydelse på sin egen og skolens hverdag. Du skal derfor være indstillet på at være en del af skolens daglige ledelse og på længere sigt påtage dig større ledelsesopgaver. Læs mere om skolens kollektive ledelse her: http://freinetskolen.dk/freinetskolen-en-lilleskole punkt. 3.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 27. februar klokken 12.00, og ansøgningen mailes til job@freinetskolen.dk. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 10. og 11. marts.

Du kan læse mere om vores skole på www.freinetskolen.dk.

Hvis du har nogen spørgsmål, kan du ringe/skrive til Michael Christiansen, som er en af lærerne i overbygningen: 25222661. Her kan du også lave en aftale, hvis du fx ønsker at besøge skolen.

 

Relaterede Jobs