Boddum-Ydby Friskole søger skoleleder

Leder
Sted
Boddum-Ydby Friskole
Ydbyvej 193 , Hurup Thy
Opslået
3. maj 2022
Ansøgningsfrist
30. maj 2022
Kontakt
Søren Gøttsche
Tlf: 40578812 - Mail: farvedetal@gmail.com
Kan du lede og videreudvikle en god skole og et velfungerende børnehus i samarbejde med personale, børn, elever, forældre og skolebestyrelse? Så er du måske Boddum-Ydby Friskole og Børnehus’ nye skoleleder, der skal stå i spidsen for skolen og børnehuset via en åben, tydelig og engageret ledelsesstil.


Boddum-Ydby Friskole og Børnehus skal have en ny skoleleder, da vores leder gennem snart 10 år har søgt nye udfordringer. Den nye skoleleder får det daglige ledelsesansvar for den samlede medarbejdergruppe i skole, SFO, børnehave og vuggestue.


Arbejdsområder og opgaver:


Skolelederen er den ultimative garant for elevernes læring og faglige udbytte, og har i øvrigt mange bolde i luften ad gangen, herunder deltagelse i den daglige skemalagte undervisning. Endvidere, og i nært samarbejde med skolens bestyrelse, sikrer skolelederen driften og den fremtidige udvikling i tråd med skolens værdier.


Vi søger en person med følgende kvaliteter:


Erfaring med ledelse og/eller medarbejderudvikling, gerne fra den ”frie” skole- og efterskoleverdenen – en lærer- eller pædagoguddannelse er et plus
Kendskab til daglige driftsopgaver på en friskole med en mindre administration, herunder gerne god erfaring og resultater med økonomistyring og budgettering
Interesserer sig for lokalområdet og kan synliggøre skolen med de rette budskaber på de rette steder, så tiltrækning af nye elever understøttes
Gode kommunikationsevner, og erfaring med klar forventningsafstemning i samarbejde med alle relevante interessenter; elever og deres forældre, bestyrelse og ansatte
Kan ydmygt og lyttende medvirke til at definere rammerne for den fælles pædagogiske retning for skolen samt børnehuset, og sikrer at der arbejdes som ét samlet team
Kan med fordel undervise i musik, spille klaver og har gode IT-kundskaber, men ikke et krav


Derudover er den ideelle kandidat:


 En synlig holdspiller, der samarbejder bredt og går forrest
 Udadvendt og med en altid åben dør
 I stand til at bevare et køligt overblik – også i de pressede situationer
 Proaktiv i forhold til problem- og konfliktløsning
 Bevidst om humor som arbejdsredskab


Vi tilbyder:


En udfordrende og spændende stilling med store muligheder for medindflydelse på skolens funktion, vision og udvikling:


En skole som indeholder rigtig mange muligheder, heriblandt mulighed for øget fokus på eksempelvis natur, udeliv, ildsjæleri og foreningsliv
Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
En dygtig, engageret og loyal medarbejderstab
En positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse
Ansættelsen indgås i overensstemmelse med organisationsaftalen for ledere og øvrige ledere ved frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger samt efterskoler og frie fagskoler

Har du spørgsmål om stillingen?


Kontakt venligst bestyrelsesformand Søren Gøttsche, hvis du har spørgsmål til stillingen:
40 57 88 12 eller farvedetal@gmail.com


Boddum-Ydby Friskole og Børnehus ønsker at fremme mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.


Sådan søger du stillingen:


Send motiveret ansøgning, CV og relevante bilag til farvedetal@gmail.com senest den 30. maj 2022. Samtaler forventes afholdt medio juni 2022. Ansættelsesstart er 1. august 2022 eller efter aftale.



Om Boddum-Ydby Friskole og Børnehus:


Vi er en lille friskole i Sydthy med 0.-6. klasse med egen SFO, børnehave og vuggestue. Vi er en friskole med fokus på faglighed for alle i et trygt miljø og det gode fællesskab – blandt andet gennem undervisningen og flere arrangementer i løbet af skoleåret.

 

Med en forholdsvis lille klassekvotient kan vi give plads til den enkelte elev, og vi sikrer derfor at vores elever får de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt. Vi vægter vores elevers faglige og sociale udvikling højt, og vi mener, at vi bedst opnår dette gennem en anerkendende tilgang til undervisningen, hvor der er plads til forskellige indlæringsmetoder.


Læs mere om Boddum-Ydby Friskole og Børnehus på www.byf.nu


Relaterede Jobs