Atheneskolen søger skoleleder

Leder
Sted
Atheneskolen
Rosenkæret 22B, Søborg
Opslået
4. september 2018
Ansøgningsfrist
14. september 2018
Kontakt
Tine Winther Munch
Tlf: 33711911 - Mail: kontor@athenskolen.dk
Engageret skoleleder til en unik friskole. Er du en dygtig leder med stor menneskeforståelse og har du en drøm om at gøre en daglig forskel for børn og voksne? Har du erfaring med administration og ledelse af en skole? Så er der her en sjælden mulighed for at blive vores leder på Atheneskolen.


Hvorfor er Atheneskolen unik?


Atheneskolen er en friskole med ca. 160 børn.  Skolen har som formål at give højtbegavede børn en god skolegang og optimale forudsætninger for at udvikle sig både socialt og fagligt. I praksis betyder det, at vi arbejder med en meget stor variation både i forhold til den faglige undervisning og i forhold til udviklingen af børnenes sociale kompetencer. Vores mål er først og fremmest elevernes trivsel, og vi gør meget ud af at skabe et rummeligt og trygt miljø på skolen. Vi kan samtidig glæde os over, at denne trivsel i kombination med vores undervisningskoncept får elevernes gode evner/forudsætninger i spil, hvilket medfører et af landets bedste karaktergennemsnit i stort set alle fag.


Vi har landets bedste undervisningskompetencer inden for området, og skolens indsats er afgørende for børnenes udvikling og deres mulighed for at realisere deres store potentiale. 


Vil du være med?


Vi søger en dygtig leder, der brænder for at skabe de bedste rammer for skolens børn, medarbejdere og forældre. Du er først og fremmest en leder, der hviler i dig selv og har høj personlig integritet. Værdier som tillid, nærvær og retfærdighed er tydelige hos dig, og du ved, hvornår du skal coache og hjælpe andre, og hvornår du selv skal træde i karakter og træffe en beslutning.


Derudover kan du nikke til de fleste af disse kvalifikationer:


  • * Relevant uddannelse på kandidatniveau eller læreruddannelse kombineret med relevante kurser/videreuddannelse
    * Erfaring med personaleledelse og/eller på andre måder arbejdet med dig selv som leder i en gruppe
    * Erfaring med skoledrift – gerne på en friskole
    * Undervisningserfaring eller dyb forståelse for området
    * Stærke kommunikative og relationelle kompetencer
    * Indsigt i skoleøkonomi
    * Handlekraft og evne til at håndtere konflikter aktivt
    * Stor empati og ikke mindst humoristisk sans

Har du lyst til at arbejde sammen med en flok engagerede, kreative, stædige, følsomme, fagligt dygtige, retfærdighedssøgende og humoristiske voksne og børn? Kan du rumme alt det, vi er og kan? Så tøv ikke med at sende en ansøgning hurtigst muligt.


Vi glæder os til at møde dig.


Hos os får du stor indflydelse på både din egen og dine kollegers hverdag, og din indsats bliver i høj grad værdsat. Vi har brug for dig og glæder os rigtig meget til at møde dig.
Har du lyst til at komme og besøge os eller har du spørgsmål til stillingen, så er du yderst velkommen. Kontakt konstitueret skoleleder Tine Winther Munch på 3373 1911 og aftal nærmere.

Løn intervallet ligger på  431.813 kr. - 517.755 kr. om året plus 17.3% i provision. Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

 
Sådan søger du


Send en ansøgning til kontor@atheneskolen.dk inden fredag d. 14. september. Samtaler til stillingen holdes i september på skolen i Søborg.

Relaterede Jobs