Test af lærere skal udføres af professionelt personale

I næste uge bliver vi klogere på, om en større del af skolen må åbne den 1. marts, eller hvornår det sker. Hvis der skal flere i skole, så bliver det højst sandsynligt afgangseleverne i første omgang. I denne uge har regeringen præsenteret en ny teststrategi, hvor alle lærere og elever (over en ikke endnu fastsat aldersgrænse) skal testes to gange om ugen. På grundskolerne ser det ud til, at man holder fast i, at testningen skal foregå i kommunalt regi – også for de frie grundskoler.

Kommunerne og regeringen er blevet enige om, at det ikke er kommunerne, som skal forestå testningen på efterskolerne. Det er forstanderne blevet orienteret om i den forløbne uge, og de er samtidig blevet bedt om at byde ind på kreative lokale løsninger for, hvordan der kan testes, når efterskoleeleverne vender tilbage til skolerne. Økonomien er tilsyneladende ikke et problem, da teststrategien finansieres af staten. Det der er problemet, er det enorme antal af testere, der skal til, for at det kan lykkes at teste elever og lærere to gange om ugen – faktisk 10.000 nye testere.

Jeg er sikker på, at man kan finde mange gode lokale løsninger på, hvordan der skal testes på skolerne, men vi skal som lærere holde fast i, at testningen skal ske på professionel vis. Du skal ikke pode dine kolleger. Du skal ikke podes af dine kolleger. Eller af din leder.

Ud over det grænseoverskridende aspekt i at pode en kollega, så er vi ikke uddannet til at pode, ligesom det heller ikke er vores opgave. Vi får elever tilbage på skolerne, elever, der i den grad har brug for, at vi har fokus på deres trivsel, ligesom det også må antages, at der for nogle elever er et ikke ubetydeligt fagligt efterslæb, vi skal tage hånd om. I det scenario skal du og dine kolleger ikke bruge jeres tid på at pode – hverken elever eller kolleger.

Men som nævnt er der masser af gode løsninger, hvis skolen forbereder sig. For eksempel kan man forestille sig, at en række lokale skoler går sammen om at hyre en sundhedsplejerske. Eller man kan forestille sig, at skolerne køber private testaktører til at komme på skolen. Eller måske kan man trække på pensionerede læger eller sygeplejersker, som vil være behjælpelige i denne situation.

Desværre hører vi om skoler, hvor forstanderne gerne vil have lærere eller andet personale til at melde sig som frivillige podere. Jeg synes ikke, at du skal melde dig, og hvis du alligevel gør, så skal du være fuldstændig sikker på, at skolen har en forsikring, der dækker, hvis du skulle komme til at lave en fejl. Herudover er der nogle juridiske aspekter i forhold til din håndtering af personoplysninger, som godt kan være problematiske. I stedet for lærerne skal skolerne sørge at lave professionelle holdbare løsninger, som ikke bringer dig eller dine kolleger i en situation, som er svær at håndtere.

Jeg tror, at langt de fleste af os længes tilbage i skole, og hvis de nye teststrategi kan gøre det trygt med en tidligere tilbagevenden end uden, så er den en god ide. Vi skal selvfølgelige arbejde for, at det kan lade sig gøre at komme tilbage på skolerne. Så derfor vil jeg opfordre til, at skolerne snarest muligt får beskrevet, hvordan teststrategien på den enkelte skole skal efterleves, når også de store elever og senere mellemtrinnet kommer tilbage i skolen. Der er gode løsninger at finde, men testning lærerkolleger i mellem er ikke en af dem.