Efterskolelærere mødes i Hornstrup

Træf for efterskolelærere byder på oplæg om gode møder og efterskolernes særlige fællesskaber

D 16. august 2018

af Jesper Fjeldsted, Journalist

Hvert andet år inviterer Frie Skolers Lærerforening medlemmerne på landets efterskoler til træf på foreningens kursuscenter i Hornstrup ved Vejle.  
For deltagerne giver arrangementet mulighed for både at hente inspiration med hjem og netværke med andre efterskolelærere.

Programmet byder i år blandt andet på to oplæg om gode møder og de helt særlige fællesskaber, der opstår blandt unge på en efterskole.

Desuden deltager Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, og Torben Vind Rasmussen, konstitueret formand for Efterskoleforeningen, i en åben debat om de to foreningers samarbejdsflader.

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. Det er gratis at deltage på efterskoletræffet, som er inklusiv overnatning og forplejning. Som deltager skal du selv dække udgifter til transport samt eventuelle ekstra drikkevarer.

Book din plads online

deltag i debatten