Tjeneste- og lejeboliger
På efterskoler skal der være mindst 2 tjeneste- og lejeboliger, men ofte har skolerne flere boliger til rådighed for de ansatte. I forbindelse med ansættelsen kan det derfor enten være et krav at man skal bo i en tjenestebolig eller man kan blive tilbudt en lejebolig.
Tjenestebolig
En tjenestebolig er en bolig, der er knyttet til stillingen, og som det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at medarbejderen bebor. Medarbejderen har pligt til at bebo boligen og fraflytte boligen ved tjenestens ophør.
Der er både beboelsespligt og fraflytningspligt.
Lejebolig
En lejebolig er en bolig, der er knyttet til stillingen, men som det ikke er nødvendigt, at medarbejderen bebor. Medarbejderen har ikke pligt til at bebo boligen, men alene pligt til at fraflytte boligen ved tjenestens ophør.
Der er kun fraflytningspligt.
Vejledning
Frie Skolers Lærerforening har sammen med Efterskoleforeningen udgivet en vejledning om tjeneste- og lejeboliger.
Lovgrundlaget
Oprindeligt cirkulære om tjeneste- og lejeboliger
Regulering af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger
Regulering af sats for boligopvarmning
Fradrag i løn for naturalydelser

Ravnsøvej 6