FSL's hovedbestyrelse har i vinteren 2007/08 vedtaget nedenstående retningslinier vedr . beredskab på skolerne.
Det er FSL's opfordring, at skolerne udarbejder egne retningslinier, fx. i forbindelse med skolens personalepolitik

Om beredskab i forhold til de psykosociale risikofaktorer.

Generelt
Skolen skal i sin personalepolitik forholde sig til den enkelte medarbejders situation som helhed.

I forhold til det psykiske arbejdsmiljø drejer det sig om tryghed, trivsel og stabilitet i ansættelsen. Personalepolitikken skal derfor indeholde retningslinier for samarbejde og indflydelse på egen arbejdssituation, ligesom den skal omfatte forebyggelse af situationer, der er psykisk belastende. Disse retningslinier bør fremgå af skolens almindelige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og af skolens samarbejdsstruktur i øvrigt.

Psykisk belastende situationer
I skolearbejdet kan psykisk belastende situationer imidlertid ikke altid undgås, og personalepolitikken skal derfor på dette område forholde sig til den situation, hvor en medarbejder må have hjælp fra andre mennesker for at kunne komme over en periode med nedsat arbejdsevne og nedsat arbejdsindsats. Der bør være et gennemdrøftet og planlagt beredskab på skolen i forhold til situationer og hændelser af denne art. Formålet er dels, at et sådant beredskab er på plads, hvis og når situationen opstår, og dels at det på forhånd er fastlagt, hvornår og under hvilke former det er legalt at tale om personfølsomme forhold.

Hjælp fra kolleger, ledelsen og fra professionelle
Forholdene på skolen bør være sådan, at den uformelle hjælp fra kolleger er tilstrækkelig i de fleste situationer.

I andre situationer, hvor det er mere personfølsomt, kan en vis anonymitet være påkrævet, hvorfor den uformelle hjælp bliver en direkte relation mellem medarbejderen og ledelsen.

Endelig kan i særlige tilfælde en egentlig professionel hjælp være nødvendig for at løse en konkret situation. Den professionelle hjælp kan omfatte psykolog, socialrådgiver, jurist, læge, præst m.v. Den professionelle hjælp kan som hovedregel kanaliseres igennem offentlige og privattegnede ordninger (sygesikringen, socialforvaltningen, forsikringer m.v.), men skolens beredskab skal også omfatte akut krisehjælp. 

Beredskab
Skolen bør have et beredskab i forhold til de psykosociale risikofaktorer, der relaterer sig til arbejdspladsen. Der bør være et beredskab i forhold til begivenheder i arbejdssituationen, og der bør være et beredskab i forhold til andre omstændigheder, der giver en nedsat indsats på arbejdspladsen.

Skolen bør have et beredskab for:

· Voldsomme hændelser på arbejdspladsen, ulykker, tilskadekomst, vold og trusler om vold.

· Opsigelse, eksempelvis uansøgt afsked og overgang til pension.

· Mistrivsel på arbejdspladsen, isolation, stress, udbrændthed, hetz, chikane, mobning.

· Misbrugsproblemer. Der bør være et beredskab ved tegn på misbrug af f.eks. alkohol og/eller af medicin.

· Krise, forårsaget af hændelser i medarbejderens familie, livstruende sygdom, ulykke, tilskadekomst, dødsfald, samlivsproblemer, skilsmisse og problemer med børn.

· Hyppigt sygefravær eller regelmæssigt sygefravær. Dette kan dels være et tegn på og dels være en medvirkende årsag til nogle af ovenstående situationer og hændelser, og der bør derfor også være et beredskab for denne situation.

· Vanrøgt, fysisk afstraffelse, seksuelt misbrug eller anden nedværdigende behandling. Der bør være et beredskab for den situation, hvor en medarbejder bliver opmærksom på, at en elev udsættes for en sådan behandling fra forældre, kolleger, andre elever eller andre voksne.

Beredskabsplaner og forskrifter
Skolens beredskab bør konkretiseres i beredskabsplaner og i handlemæssige forskrifter. Planerne bør omfatte såvel ansatte som elever. Planerne bør nuanceres, og det bør præciseres, hvem der gør hvad i hvilke situationer.

For eksempel bør man ved en tilskadekomst afhængig af skadens art og alvor på forhånd have aftalt, hvem der tager med på lægehuset eller skadestuen, og hvem der underretter nærmeste pårørende og under hvilken form. Under hvilke omstændigheder kan underretningen ske telefonisk, og under hvilke omstændigheder er et personligt fremmøde nødvendigt (eksempelvis ved alvorlig lemlæstelse eller ved dødsulykke).

Udtalelse til pressen
De psykosociale risikofaktorer skal begrænses mest muligt, og da en forkert fortalt historie kan være belastende både for eleven, medarbejderen og for skolen, bør det på forhånd aftales, hvem der (i prioriteret rækkefølge) må udtale sig til pressen.

Debriefing
En beredskabsplan bør også omfatte debriefing af medarbejdere, elever og forældre efter en voldsom begivenhed. Planen bør være nuanceret og indeholde detaljer fra evt. brug af professionel krisepsykolog og til, hvem der sørger for et egnet lokale og for forplejning.