oversigt kontakt

Plustid

Der kan indgås aftaler om at forhøje arbejdstiden med op til 5 timer pr. uge = maksimalt 260 timer for et helt skoleår, således at den ansattes bruttoarbejdstid maksimalt kan være 2184 timer i stedet for 1924 timer, mod en tilsvarende forhøjelse af lønnen.

 

En plustidsaftale forudsætter, at skolens tillidsrepræsentant - eller FSL for skoler uden tillidsrepræsentant - har indgået aftale med skolen om, at der kan iværksættes plustidsaftaler på skolen. Skolens tillidsrepræsentant anbefales at vurdere:

 

·   Skolens begrundelse for, at der er behov for en aftale om plustid på skolen.

 

·   Om der er deltidsansatte på skolen, som ønsker de ledige timer, der åbenbart er på skolen i og med, at skolen har behov for aftaler om plustid. Se nærmere under deltidsansattes ret til ledige timer på skolen under følgende link.

 

·   Iværksættelsesaftalens varighed. Der kan eksempelvis indgås aftale om, at iværksættelsesaftalen gælder et skoleår ad gangen, så begrundelserne for at ønske aftale om plustid vurderes fra år til år ifm. lokalaftaleforhandlinger om arbejdstid på skolen.

 

Den nye bruttoarbejdstid beregnes ud fra plustiden pr. uge gange 52 uger. Rent teknisk forhøjes bruttoarbejdstiden, timetallet til feriedagene, helligdagene samt egentiden. Hertil skal man huske, at en forøgelse af lærernes arbejdsopgaver også indirekte kan forøge lærerens deltagelse i teammøde, kontakt med flere elever osv., hvilket kan medfører behov for en forøgelse af andre arbejdsopgavekategorier på skolen.

De formelle betingelser for aftalen om plustid, opsigelsesvarsler, beregning af arbejdstid mv. mellem skolen og den ansatte fremgår af arbejdstidsaftalens § 13 for grundskoler og § 14 for efterskoler . Heri skal man især være opmærksom på, at det er frivilligt for den enkelte om man ønsker en aftale om plustid, og at aftalen med den enkelte lærer/børnehaveklasseleder kan opsiges med 3 måneders varsel fra skolens side .

 

Der opstår ofte to situationer, enten at der aftales en forhøjelse fra ugentlig 37 timer til eksempelvis 40 timer pr. uge, eller den anden situation hvor skolen og den ansatte på forhånd ved, at der er behov for at kunne planlægge med præcist 103,66 time mere i det følgende skoleår. De to situationer er illustreret i et eksempel herunder, som tager udgangspunkt i en lærer på en fri grundskole med 400 egentimer. 

 

Eksempel 1:

Arbejdstiden forøges med 3 timer pr. uge, dvs. fra 37 timer til 40 timer i skoleåret 2009/2010. Som eksemplet vil vise, så koster det skolen 155,84 løntimer (2079,84 minus 1924 timer) for at kunne planlægge læreren med 103,66 timers mere skoletid(1383,46-1279,8).

Skoleåret 2009/2010              
  Beregning   37 timer   Forøgelse i %   40 timer
Bruttoarbejdstid 52*37   1924,00   1,081 (40/37)   2079,84
Ferie 25 feriedage*7,4 time   185,00   1,081   199,98
Helligdage 8 dage * 7,4 time   59,20   1,081   64,00
Nettoarbejdstid     1679,80   1,081   1815,86
Egentid     400,00   1,081   432,40
Skoletid     1279,80   1,081   1383,46
Ekstra skoletimer         103,66 timer    
               
               

Eksempel 2:

Skolen og den ansatte har beregnet, at der er behov for planlægning af yderligere 103,66 timer mere i skoleåret 2009/2010.

De 103,66 timer kan anvendes til undervisning, tilsyn, samarbejde og al anden lærer og børnehaveklasseleder relevant arbejde. Uanset hvilke opgaver timerne anvendes til, skal egentiden beregnes ift. den forhøjede arbejdstid. Se nærmere under reglerne for beregning af egentid for efterskolelærere og lærere/børnehaveklasseledere på de frie grundskoler.

 

Skoleåret 2009/2010   Beregning   Plustidsaftale  
Bruttoarbejdstid   1924 timer      
Ferie   185 timer      
Helligdage   59,20 timer      
Nettoarbejdstid   1679,80 timer      
Minus egentid lærer   400,00 timer      
Skoletid til planlægning   1279,80 timer      
Plustidsaftale på 103,66 timer   103,66 timer      
Skoletid til planlægning   1279,80+103,66   1383,46 timer  
Forøgelse i procent   1383,46/1279,8= 1,081 %      
Egentid   400*1,081   432,40 timer  
Helligdage   59,2*1,081   64,00 timer  
Ferie   185*1,081   199,98 timer  
Bruttoarbejdsplustid       2079,84 timer