Medlem

FSL’s legatmidler

Publiceret den 13. januar 2012

Tilskud til studierejser, kursus m.v. kan efter skriftlig ansøgning tildeles FSL's medlemmer efter mindst 1 års medlemskab.

Ansøgningen
Det skal af ansøgningen fremgå, hvilket pædagogisk eller organisatorisk formål rejsen/kurset har.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:

  • Rejsen/kursets formål
  • Rejsen/kursets varighed
  • Rejsen/kursets samlede omkostninger, herunder vikarudgifter, der ikke dækkes af Fordelingssekretariatet eller andre tilskudsmuligheder

Tildelingskriterier

  • Der kan gives tilskud til enkeltmedlemmer eller grupper af medlemmer. Ledige medlemmer er også berettigede til tilskud.
  • Ved uddeling af tilskud lægges altid en konkret vurdering til grund. Ansøgning fra medlemmer, der er i ansættelse, imødekommes normalt kun, hvis skolen også yder tilskud.
  • Det er en forudsætning for bevilling, at aktiviteten sker på medlemmets/medlemmernes eget initiativ, og således ikke er en del af skolens generelle kompetenceudvikling. Kurser mv. som har karakter af at være en de facto forudsætning for ansættelsen, kan således ikke opnå tilskud.
  • Der ydes tilskud under hensyntagen til den budgetmæssige situation.
  • Tilskud til det fælles kursusudvalgs kurser imødekommes kun for ledige medlemmer af foreningen.
  • De indkomne ansøgninger behandles af hovedbestyrelsen efter indstilling fra FSL’s forretningsudvalg.

Andre forhold
Ansøgeren forpligter sig til at fremsende et notat om studierejsen/kurset til "Frie Skoler", som derved får mulighed for at vurdere, om en artikel har interesse for bladets læsere.

Legater er i almindelighed indkomstskattepligtige og skal af legatudbetaleren opgives til skattemyndighederne.

Legater, der gives til studierejser, er skattefrie, hvis modtageren over for skattemyndighederne kan dokumentere, at det modtagne beløb alene er anvendt til dækning af rejse- og opholdsudgifter.