oversigt kontakt

Lønsystemet

Lønnen til lærere og børnehaveklasseledere på frie skoler består af centrale og lokale løndele. De centrale dele aftales ved overenskomstforhandlingerne i Finansministeriet hvert tredje år, mens de lokale dele aftales mellem skolens tillidsrepræsentant og skolens ledelse. Lærernes repræsentant har krav på forhandling én gang årligt.

Den centralt aftalte løn består af tre basisløntrin (afhængig af anciennitet) samt en række overenskomstbestemte tillæg. For oversigt over tillæg, klik her

Den lokalt aftalte løn kan bestå af:

1: Funktionstillæg. Funktionstillæg kan anvendes til at honorere en medarbejder eller grupper af medarbejdere, der varetager særlige funktioner og bestemte arbejdsopgaver.
2. Kvalifikationstillæg. Disse ydes for at honorere faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked og hensynet til at tiltrække og fastholde medarbejdere.
3. Engangsvederlag. Dette er en bagudrettet løndel, der har til formål at honorere en særlig indsats.
4. Resultatløn. Dette er et fremadrettet engangsvederlag, hvor baggrunden er en række på forhånd definerede kvalitative eller kvantitative resultatmål.

Se også pjecen ”Lønpolitik – en vej til skolens mål” for en beskrivelse af de lokale løndele.

Se også regelsamlingens afsnit om løn.