oversigt kontakt

FSL's legatmidler

Tilskud til studierejser, kursus m.v. kan efter skriftlig ansøgning tildeles FSL’s medlemmer efter mindst 1 års medlemskab.

Det skal af ansøgningen fremgå, hvilket pædagogisk eller organisatorisk formål rejsen/kurset har.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:
1. Rejsen/kursets formål
2. Rejsen/kursets varighed
3. Rejsen/kursets samlede omkostninger, herunder vikarudgifter, der ikke dækkes af Fordelingssekretariatet eller andre tilskudsmuligheder

Der ydes tilskud under hensyntagen til foreningens samlede budgetmæssige bevilling, dog således, at der højst ydes 2.500 kr. pr. medlem uden forelæggelse for hovedbestyrelsen.

Ved uddeling af tilskud lægges altid en individuel vurdering til grund. Ansøgning fra medlemmer, der er i ansættelse, imødekommes normalt kun, hvis skolen også yder tilskud.

Tilskud til det fælles kursusudvalgs kurser imødekommes kun for ledige medlemmer af foreningen.

Ansøgeren forpligter sig til at fremsende et notat af studierejsen/kurset til ”Frie Skoler”, som derved får mulighed for at vurdere, om en artikel har interesse for bladets læsere.

De indkomne ansøgninger behandles af foreningens sekretariatsleder. Denne kan i tvivlstilfælde indbringe sin vurdering for hovedbestyrelsen.

Legater er i almindelighed indkomstskattepligtige og skal af legatudbetaleren opgives til skattemyndighederne. Legater, der gives til studierejser, er skattefrie, hvis modtageren over for skattemyndighederne kan dokumentere, at det modtagne beløb alene er anvendt til dækning af rejse- og opholdsudgifter. 

O. Siesbys Legat

FSL forvalter desuden O. Siesbys Legat. Legatkapitalen er på 500.000 kroner

Udbyttet af legatet, cirka 20.000 kroner om året, uddeles efter ansøgning til FSL's sekretariat. Annoncering efter ansøgninger sker i FSL's medlemsblad, Frie Skoler, i maj, og ansøgningsfristen er i begyndelsen af juni.

Legater er i almindelighed indkomstskattepligtige og skal af legatudbetaleren opgives til skattemyndighederne. Legater, der gives til studierejser, er skattefrie, hvis modtageren over for skattemyndighederne kan dokumentere, at det modtagne beløb alene er anvendt til dækning af rejse- og opholdsudgifter.