Jobs

Skoleleder/forstander til Ledelsesteam til Midtfyns Efterskole og Sdr. Nærå Friskole og Børnehus

Ansøgningsfrist den 11. maj

Publiceret den 12. april 2017

Vi er en traditionsrig og tudsegammel kombineret fri- og efterskole med en nystartet børnehave, og vi søger til vores ledelsesteam en skoleleder med en grundtvig-koldsk friskolehjerne og et varmt hjerte!

Skolerne er efter nogle omtumlede år inde i en stærk udvikling, både hvad angår ånd, pædagogik og økonomi. Mange ting er sket på kort tid, og vi ser nu frem mod en tid hvor udviklingen skal fortsætte på et styrket fundament.

For os giver det mening at en kombineret skole har en kombineret ledelse. Så skolens ledelsesteam udgøres af to sidestillede skoleledere/forstandere, hvoraf du bliver den ene. Teamet udgøres herudover af 3 pædagogiske medledere der har et ben i hver delhed og et i ledelsen af helheden.

Vi søger en leder der hviler solidt i skolernes værdier. Vi søger ledelseserfaring, gerne fra grundskoleområdet, og kan du spille til en samling, kan du fortælle og fortrylle store og små, vil det bestemt være et plus, men vigtigst af alt er, at vi får det rigtige menneske ind i vores ledelsesteam.

Du kan se dig selv begejstres i en organisation, der gør sig umage for at undgå at putte ting og mennesker i kasser. Du kan lide at gå foran i forandringsprocesser og ikke mindst i forankringen af dem.

Du kan se og tror på værdien i et helhedssyn, og det at samarbejde på tværs på af alle niveauer i organisationen, både ledelsesmæssigt og pædagogisk, vil falde dig helt naturligt.

Du er og arbejder struktureret med dine opgaver, og mennesker omkring dig oplever dig som en person med både overblik og overskud. Du trives i en vekselvirkning mellem praktiske/pædagogiske- og administrative ledelsesopgaver.

Vi har ikke en fiks og færdig opgavepakke liggende klar til dig. Ledelsesteamet er ungt og den endelige opgavefordeling og de eksakte snitflader er i proces. Vores team skal først og fremmest styrkes gennem et fast værdimæssigt fundament, og gerne kombineret med erfaring fra grundskolen.

Det betyder meget for os, hvis vi kan få lov til at fortælle dig lidt mere og vise dig rundt på skolen inden du søger stillingen. Ring derfor til viceforstander, Martin Tørnqvist 40543305, for yderligere oplysninger og lav aftale om dit besøg.

Spørgsmål til skolens bestyrelse kan rettes til formand Kasper Aagaard på 24665201

Derefter glæder vi os til at modtage din ansøgning - send den sammen med relevante bilag og referencer, i én samlet pdf-fil til mt@1858.dk og skriv ”Skoleleder til ledelsesteam” i emnefeltet.

Sidste frist for ansøgning er torsdag 11. Maj 2017

Samtaler forventes afholdt i to runder. Første runde afvikles den 22. og 23. maj og anden runde 29. og evt. 30. maj – Forvent deltagelse i test i den mellemliggende periode.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2017.

Løn og ansættelse i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Lønnen forhandles indenfor intervallet kr. 475.470,05 – 551.025,49 (pr. 1.4.2017)

Der kan tilbydes en attraktiv tjenestebolig i forbindelse med stillingen.