Jobs

Ny skoleleder søges til Fjaltring Friskole

Ansøgningsfrist den 19. oktober

Publiceret den 13. september 2017

Ny skoleleder søges til Fjaltring Friskole med Vesterhavet som nærmeste nabo.

Birthe går på efterløn, og derfor søger vi en ny skoleleder pr. 1/1 2018. Er det dig?

Hvem er vi?
Vi er en lille friskole – med grundtvig-koldsk baggrund og 133 år på bagen. Vi har et godt kollegialt samarbejde, engagerede forældre og ditto bestyrelse, sund økonomi og først og fremmest en flok søde
elever.

Skolen ligger i et dynamisk lokalsamfund med egen købmand, mange ildsjæle og et rigt kulturliv. Hos os er der ikke langt fra idé til virkelighed og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi er tæt på
eleverne både fagligt og socialt.

Vi har en kultur på skolen, som skaber glade og trygge elever. Vi sætter rammerne, og giver eleverne mulighed for at udfylde dem.

Hvem er du?
Du bliver omdrejningspunktet mellem elever, lærere, bestyrelse, forældre og lokalsamfund, og det er derfor vigtigt, at du er en udadvendt person, der har lyst til at samarbejde. Godt humør og en positiv tilgang til livet vægter vi højt, sideløbende med sansen for at kunne administrere skolens økonomi og dagligliv.

Du skal kunne undervise i matematik og gerne også i musik og/eller tysk.


Hvis du kan se dig selv i stillingen, og er blevet nysgerrig på at få mere at vide om vores skole, så er du velkommen til at besøge os, eller kontakte bestyrelsesformand Lise Lotte Vemmelund /tlf. 28292799 eller
næstformand Heino Smed/tlf. 24757161.

Du kan læse mere om skolen og stillingen på vores hjemmeside: www.fjaltring-friskole.dk.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Løn forhandles i intervallet kr. 383.928 – kr. 456.752.


Ansøgningsfrist: 19. okt. 2017
Samtaler afholdes den 24. og 28. okt. 2017

Send din ansøgning til bestyrelsesformanden på lilolarsen@gmail.com