Jobs

Midtjysk efterskole søger lærer

Midtjysk efterskole søger lærer
Ansøgningsfrist 15.5.2017

Publiceret den 20. april 2017

 

Vil du med ud ad Dialogens Vej?

Midtjysk Efterskole søger fra 1. august en fuldtidslærer, der kan undervise i teater eller musik samt engelsk. Når du kommer til Midtjysk Efterskole, bliver du mødt at et skilt, hvor der står Dialogens Vej. Vi vil gerne sende det signal, at vi tager den løbende dialog med vores elever, vores forældre og vores medarbejdere alvorligt. Det betyder, at du træder ind på en skole, hvor vi er parate til at gå meget langt for at finde hinanden gennem samtalen.

Vi er også en skole, som tror på fællesskabets kraft. Både det, der opstår mellem eleverne, og det, vi opbygger med vores kolleger.

Se mere på www.midtjyskefterskole.dk

På Midtjysk får du masser af frihed og masser af ansvar. Vi er kendt for at være en dynamisk arbejdsplads, hvor der er plads til den enkelte og gode muligheder for at udvikle sig. Efter sommerferien tager vi nyindrettede læringsrum i brug. Vi har også søsat en ny 10. klasse, hvor der bliver lagt vægt på at udvikle elevernes studiekompetencer gennem projektorienteret, tværfaglig undervisning.

Alle elever i både 9. og 10. klasse deltager i studiegruppearbejde, som skal gøre dem bedre til at lære at lære. Vi ser kontaktlærerarbejdet som et vigtigt omdrejningspunkt for vores daglige arbejde med eleverne og mangfoldighed blandt elever og medarbejdere som en styrke. Som lærer på Midtjysk skal du være rummelig og have lyst til at skabe forandring både for dig selv og for eleverne.

Du skal kunne bevæges, og du skal kunne bevæge andre. Har du mod på eller erfaring med at arbejde med computere, må du gerne anføre dette. Det er ikke et krav for ansøgningen. Har du lyst til at følge os ud ad Dialogens Vej, så send din ansøgning senest 11. maj 2017.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte forstander Bo Thorup, mobil 26 70 06 24, eller viceforstander Helle Nørregaard, mobil 30 32 59 86 Der er tale om en fast ansættelse på fuld tid. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.   Ansøgning sendes til:

Midtjysk Efterskole, Vestergade 50, 6371 Ejstrupholm eller via mail til midtjysk@midtjyskefterskole.dk