Jobs

Haslev Privatskole søger lærer

Haslev Privatskole søger lærer
ansøgningsfrist 24.5.2017

Publiceret den 09. maj 2017

 

Da Anne går på pension efter mange års tro tjeneste, søger Haslev Privatskole en lærer til undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet pr. 1. august 2017.

Er du top motiveret lærer med lyst til forpligtende og nært samarbejde med børn og voksne? Har du kompetencer inden for matematik, natur/teknologi, idræt og billedkunst? Så er du måske den vi søger til vores skole.

Haslev Privatskole er 2-sporet fra 0. - 9. kl. med ca. 430 elever og 70 ansatte. Haslev Privatskole arbejder hver dag med at:

* Skabe et fagligt skolemiljø præget af tryghed, tillid og ansvarlighed

* Styrke den enkelte elevs personlighed og evne til at tage medansvar

* Udvikle elevernes forståelse for samspillet mellem det enkelte menneske og samfundet

* Skabe selvstændige, nysgerrige og eksperimenterende individer inden for fællesskabets rammer

* Tilpasse den faglige indlæring til den enkelte elevs niveau og sociale færdigheder.

Vi forventer, at du:

* Har lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde i teams

* Er engageret og ansvarsbevidst

* Er læreruddannet

Vi kan tilbyde en god hverdag med ordnede arbejdsforhold, en god omgangstone og masser af plads til begejstring. 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Skulle ovenstående være noget for dig, så skriv en ansøgning til post@haslevprivatskole.dk eller ring til skolen på 56 31 29 69 og få en snak med skoleleder Gitte Kehl eller en fra skolens øvrige ledelse.

Du kan læse mere om vores skole på www.haslevprivatskole.dk   Vi skal have din ansøgning senest den 24. maj 2017 kl. 12.00 og vi forventer at afholde samtaler i uge 22-23

Ansøgning kan sendes til: Haslev Privatskole Jens Chr. Skous Vej 3 4690 Haslev