Her vil du kunne læse de "Foreningen mener", der i 2006 har været på forsiden af foreningens hjemmeside.

Regeringen misbruger kommunalreformen (18. december 2006)

Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening må fra 16. januar 2007 ikke søge eller lade sig ansætte i stillinger på SOSU-skoler (Social- og Sundhedsuddannelserne) og VUC (voksenuddannelsescentre).
LC (Lærernes Centralorganisation), som omfatter Frie Skolers Lærerforening, og COII (Statstjenestemændenes Centralorganisation II), har varslet konflikt mod SOSU-skoler og VUC fra 16. januar, hvor der etableres blokade for nyansættelse af lærere ved SOSU-skoler og VUC. Ingen overenskomstansatte medlemmer må herefter søge eller lade sig ansætte på SOSU-skoler og VUC-centre.
Baggrunden for blokaden er, at Finansministeriet bruger kommunalreformen til at presse en langt dårligere og helt uacceptabel overenskomst ned over hovedet på lærerne på SOSU-skoler og VUC i forbindelse med, at de skal overflyttes fra amterne til statens område.
Finansministeriets forsøg på at gennemtrumfe en dårligere overenskomst er et klart brud på statsministerens, indenrigsministerens og finansministerens løfter om, at kommunalreformen ikke er et spareprojekt. Trods løfterne, er finansministerens krav en overenskomst med ringere løn- og arbejdsvilkår, end det der har været aftalt med den nuværende offentlige arbejdsgiver, Amtsrådsforeningen.
Kommunalreformen skal ikke bruges til at sætte en anden pris på arbejdskraften. Det ser ud som om, at staten øjner en mulighed for at kickstarte OK08-forhandlingerne på det offentlige område, og det har aldrig været meningen med kommunalreformen.
De ringere vilkår vil i første omgang berøre nyansatte, fordi allerede ansatte bevarer deres nuværende rettigheder. Men vi og de andre organisationer i LC og COII frygter, at de forringede vilkår på sigt vil medføre dårligere vilkår for alle ansatte.
Arne Pedersen, Formand

Længe ventet forlig om 10. klasse (3. november 2006)
Frie Skolers Lærerforening glæder sig over, at 10. klasse fortsætter som en mulighed for alle unge, der mener, de har behov for faglig afklaring, modning og dannelse samt at 10. klasseprøven bevares.
Det netop indgåede forlig mellem regeringen og partierne bag folkeskoleloven sikrer, at klassetrinnet fortsætter som et samlet forløb i op til 40 uger og der indføres to ugers obligatorisk brobygning. Set i lyset af regeringens oprindelige plan om en modulopbygget ungdomsklasse med en ikke uvæsentlig mængde brobygning, ser det netop indgåede forlig fornuftigt ud for de frie skoler.
Landets efterskoler har i særdeleshed været nervøse for regeringens planer for klassetrinnet, idet ca. 60 % af skolernes elever går i 10. klasse. Ved at sikre muligheden for 40 ugers forløb og begrænse brobygningen til 2 ugers obligatorisk fri brobygning til mindst 2 uddannelser, er det FSL`s opfattelse, at også efterskoler vil kunne tilpasse sig ændringerne.   
Forliget opererer med en begrænsning af tilskudsugerne for klassetrinnet og en tilskudsreduktion i brobygningsperioderne på 2/3 af driftsudgifterne. Også disse tiltag må kunne indarbejdes i skolernes samlede økonomi.
Det er FSL´s overbevisning, at det er de mange positive erfaringer og resultater fra det nuværende 10. klassetrin sammen med massive protester fra forældre, elever og skoleverdenen, der er blevet hørt. Samtidig har de frie skoler hele tiden anerkendt intentionerne om – og arbejdet på - at flere unge skal gennemfører en ungdomsuddannelse.
Frie Skolers Lærerforening håber, at der nu endelig bliver arbejdsro for skoler og ansatte der siden offentliggørelsen af regeringsgrundlaget har levet i stor uvished omkring elevgrundlag og normeringer.
Jørn Rasmussen, Næstformand

Store og små skoler (25. oktober 2006)
Professor Niels Egelund har på baggrund af PISA-undersøgelsen 2003 konkluderet, at eleverne i store skoler klarer sig bedre end elever i små skoler. Han glemte imidlertid, at nævne, at OECD, som står bag PISA kom til den modsatte konklusion, nemlig at skolestørrelsen er ligegyldig. Niels Egelund har at taget de frie skoler, som generelt er små skoler, ud af sit talmateriale og har derfor kunnet konkludere modsat OECD.
Det er meget påfaldende, at undersøgelsen kommer netop som skolenedlæggelserne var til diskussion i de nye kommuner. Mange små skoler er netop nu lukningstruede.
Undersøgelsen virker som et politisk bestillingsarbejde, som i høj grad skader Niels Egelunds troværdighed som forsker.
Niels Egelund har i de senere år optrådt som noget af et orakel på det pædagogiske område. Det vil være svært at tage ham alvorligt som forsker i fremtiden.
Arne Pedersen, Formand

Positive signaler fra de politiske forhandlinger omkring 10. klasse (13. oktober 2006)
Frie skolers Lærerforening noterer med tilfredshed, at der nu tilsyneladende kan samles et politisk flertal for at bevare 10. klasse som et bredt tilbud til alle unge.
Intet er vedtaget endnu, så vi skal selvfølgelig være forsigtige, men de meldinger, der nu kommer fra politisk side, tyder på, at regeringen har erkendt, at man ikke kan gennemfører den oprindelige plan for klassetrinnet. Vi tror på, at de massive protester fra forældre, elever og skoleverdenen mod alene at målrette 10. klassen til svagere unge, der ikke umiddelbart kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse, er blevet hørt.
Fra FSL´s side håber vi nu, at regeringens erkendelse vil resulterer i en lovgivning, der tager hensyn til de mange positive erfaringer og resultater det nuværende 10. klassetrin bidrager med i forhold til de unges videre vej til en uddannelse. Samtidig er det også håbet, at der nu bliver lidt arbejdsro for skoler og ansatte, der nu siden offentliggørelsen af regeringsgrundlaget har levet i stor uvished omkring elevgrundlag og normeringer.
Jørn Rasmussen, Næstformand 

Septemberkrisen (19. september 2006)
Hvert år ved denne tid får foreningen henvendelser i stort tal fra nyuddannede lærere, som efter de første par måneders arbejde på skolen er ved at kaste håndklædet i ringen. Opgaverne i lærerarbejdet virker voldsomme og meget uoverskuelige  Lærerarbejdet er et realitetschok for enhver ny lærer, der kommer lige fra seminariet, for mange er det så voldsomt et chok, at de meget hurtigt flygter ud af faget.  
Det største problem er nok, at alt for mange skoler ikke tager problemet særlig alvorligt. Selvom der er skoler, som på forskellig måde har programmer for modtagelse af nye lærere, er det tilsyneladende stadigvæk det mest almindelige, at der er en forventning om, at de unge lærere stort set fra dag 1 kan fungere optimalt. Det er der meget få, der kan. Der er behov for tutorordninger, skemaer, der giver de ny luft til at komme i gang, organiserede evalueringer af den nye medarbejder og så videre.
Der er adskillige grunde til netop nu at være særlig opmærksom på at fastholde de unge lærere, der har lyst til at gå i gang med faget. Ikke mindst den, at vi ved, at der vil blive markant efterspørgsel på lærere i de næste 5 – 10 år.
Der er alle mulige grunde til at støtte de unge lærere så meget som muligt, og så er det jo da også god personalepolitik at behandle nyansatte ordentligt. 
Arne Pedersen, Formand

De frie skoler (25. august 2006)
Det er ødelæggende for skolesystemet at de frie skoler presses stadig mere af ensretning, kontrol og reguleringer af skolerne. De frie skoler er truet af en markedsorientering der kan ende med at forvandle vore skoler, og det gælder både grundskolerne og efterskolerne, fra at være pædagogiske alternativer til at blive discountudgaver af folkeskolen, hvor det eneste alternativ består i, at man kan få lov til at betale for den samme ydelse, som man får i den offentlige skole.
Det er vigtigt at fastholde de frie skolers ret til at være anderledes og for efterskolernes særlige muligheder for at udvikle unge til hele voksne mennesker. Vi skal være med til at fastholde og udvikle et skolesystem, hvor vi har én fælles folkeskole og muligheden for nogle reelle alternativer.
Arne Pedersen, Formand