Her vil du kunne læse de "Foreningen mener", der i 2007 har været på forsiden af foreningens hjemmeside.

Den frie skolesektor er stor nok (4. september 2007)
28 nye frie grundskoler vil starte næste år. Eller det er i hvert fald det antal ansøgninger Undervisningsministeriet havde modtaget ved ansøgningsfristen 15. august. Antallet er det højeste i mange år og mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor 12 nye frie skoler blev anmeldt. Af dem åbnede seks efter sommerferien.

Ligesom sidste år vil det sikkert vise sig, at det måske kun er halvdelen eller mindre, der bliver til noget.
Det store antal ansøgninger i år er en konsekvens af, at Folketinget sidste år forlængede tidsfristen for at anmelde en ny friskole fra et halvt år til et helt år. Formålet var at reducere antallet af nye friskoler, der åbner i takt med, at kommuner beslutter at nedlægge folkeskoler.

Boomet i lysten til at starte nye frie skoler er et tegn på, at befolkningen er utilfreds med folkeskolerne og kommunernes skolepolitik.

Selv om vi repræsenterer de frie skoler og som sådan umiddelbart kunne have interesse i at vokse os stadig større, er det nødvendigt at se ud over vores egne snævre interesser.
Hvis vi skal sikre folkeskolen som en sammenhængskraft i samfundet, skal der være en vis balance mellem antallet af frie skoler og folkeskoler. Det er derfor bekymrende, hvis vi i den frie skolesektor bliver for mange.
Nogle skoler lukker og andre åbner. Sådan er det hvert år, og det giver dynamik. Antallet af elever på private skoler må bare ikke blive for højt.

Vi skal have en folkeskole, der er så god, at størstedelen af befolkningen vælger at sende deres børn i den. De frie skoler skal være et værdibaseret alternativ til folkeskolen, ikke en konkurrent.

Men der er heller ikke grund til panik. Selv om det med mellemrum fremstår anderledes i medierne, er der er ingen flugt af elever fra kommunale skoler til private skoler.

De sidste par år har antallet af elever på de frie skoler været ret konstant. Man kan derimod tale om en langsom, massiv og støt stigning i antallet af elever, der bliver undervist på de private skoler.
I 70’erne blev fire procent af de danske børn undervist på private skoler. I 1989 var andelen ni procent, mens det de sidste par år har ligget på omkring 13 procent. Hvis balancen mellem elever på de frie skoler og de kommunale skoler frøs fast nu, ville det være helt fint.
Arne Pedersen, Formand

FTF indgår alligevel i trepartsaftale (4. juli 2007)

Frie Skolers Lærerforenings hovedorganisation FTF har sagt ja til et nyt udspil fra regeringen, efter at FTF i første omgang forlod trepartsforhandlingerne. Lærerne, politiet og skattefolk i COII kunne ikke anbefale, at FTF tilsluttede sig det nye udspil.
FTF’s forretningsudvalg har valgt at tilslutte sig trepartsaftalen, fordi der kom rimelige tilbud på bordet til BUPL og sygeplejerskerne. Men vi kan konstatere, at på lærerområdet, og på statens område i det hele taget, er der ikke meget at hente.
Da trepartsforhandlingerne blev lanceret af regeringen, blev der peget på at ikke mindst de tre store FTF grupper - lærere, pædagoger og sygeplejersker - var vigtige at have med i processen.
Set fra lærerside var der ikke fra arbejdsgiverside vilje til at imødekomme vores hovedkrav om ret til en uges efteruddannelse om året.  Hvis der skal leveres velfærd af høj kvalitet, er efteruddannelse afgørende for FTF gruppernes faglighed. Hvis trepartsforhandlingerne virkelig havde drejet sig om velfærd, burde kravet om ret til en uges efteruddannelse om året også have haft regeringens interesse.
Overordnet må vi konstatere at trepartsforhandlingerne har været et kludetæppe af spredte og tilfældige tiltag for de faglige grupper uden en samlet strategi for en udvikling af velfærdssamfundet.

Arne Pedersen, Formand for Frie Skolers Lærerforening og medlem af FTFs forretningsudvalg

Skuffende trepartsforhandlinger (18. juni 2007)

Frie Skolers Lærerforenings hovedorganisation FTF, der repræsenterer mere end en tredjedel af alle offentlige ansatte, herunder lærere, pædagoger og sygeplejersker, trak sig natten til søndag ud af trepartsforhandlingerne.

Da trepartsforhandlingerne blev lanceret af regeringen blev der peget på at ikke mindst de tre store FTF grupper - lærere, pædagoger og sygeplejersker - var vigtige at have med i processen. Det er vi ikke mere.

Der var ikke fra arbejdsgiverside vilje til at imødekomme vores hovedkrav om ret til en uges efteruddannelse om året.  Hvis der skal leveres velfærd af høj kvalitet, er efteruddannelse afgørende for FTF gruppernes faglighed. Hvis trepartsforhandlingerne virkelighed havde drejet sig om velfærd, burde det også have haft regeringens interesse. Det samlede udspil var alt for ringe for de grupper, som regeringen selv havde sat i centrum.

Vi ønsker ikke at blive fanget i en fælde, hvor regeringen pisker forventninger til velfærd op, uden at ville betale det, som det faktisk koster. FTF gik konstruktivt ind i forhandlingerne, men må konstatere, at der fra regeringens side ikke var vilje til at give velfærdssamfundets kernetropper det nødvendige løft.

Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening og medlem af FTFs forretningsudvalg

10. klasseloven vedtaget (6. juni 2007)

Den nye 10. klasselovgivning, der skal ses som et led i en samlet indsats for at få så mange unge som muligt til at tage en ungdomsuddannelse, blev vedtaget den 22. maj. Fra FSL´s side har vi hele tiden bakket op om det overordnede formål og er stort set tilfredse med lovens udformning.

FSL ser dog visse udfordringer i forbindelse med elevernes to obligatoriske brobygningsforløb og det faktum at der skal være mulighed for at 10. klasseelever skal kunne afslutte skoleforløbet allere-de til januar. Sidstnævnte bestemmelse vil kunne medføre store administrative problemer for sko-lerne og ikke mindst store planlægningsopgaver for lærerne i forbindelse med undervisningen.

Brobygningsforløbene medfører reduktion i skoletilskuddet samtidig med, at det påfører skolerne ekstraudgifter til transport til og fra brobygningsskolerne. Fra FSL`s side finder vi, at det må være rimeligt at kompensere skolerne for disse ekstra transportudgifter.

Tager man imidlertid regeringsgrundlaget og de oprindelige planer for det 10. klassetrin i betragt-ning har den lange politiske kamp for klassetrinnet ikke været forgæves. Klassetrinnet er bevaret som en frivillig mulighed for alle unge, hvilket har været det overordnede mål for bl.a. FSL.
Jørn Rasmussen, næstformand

Støtteerklæring til VUC lærerne (20. april 2007)

Lærerne ved VUC har i forbindelse med den kommunale strukturreform fået Finansministeriet som arbejdsgiver i stedet for Amtsrådsforeningen.

Finansministeriet har udnyttet strukturreformen til at tilbyde lærerne ved VUC betydeligt ringere vilkår både på løn- og på arbejdstidsområdet. Finansministeriet har benyttet lejligheden til at frigøre sig fra de overenskomster som Amtsrådsforeningen har indgået med LC og COII for VUC, ordblindeundervisningen og SOSU området.

Der har uden held været forhandlet mellem parterne for at opnå en aftale. Dette er ikke lykkedes hvorfor lærerne ved VUC Djursland og VUC Sønderjylland er gået i strejke.

Frie Skolers Lærerforening støtter ligesom de øvrige organisationer i Lærernes Centralorganisation de strejkende kolleger på de to VUC´er. Vi skal opfordre alle vore medlemmer i lokalområdet til at bakke de strejkende op i forbindelse med de initiativer der tages i forbindelse med konflikten.

Konflikten er principiel for alle lærere. Det er uacceptabelt at Finansministeriet søger at forringe VUC lærernes vilkår og dermed forringe kvaliteten af undervisningen, samtidig med at regeringen profilerer sig med at kvaliteten af den offentlige sektor herunder uddannelsesområdet skal styrkes. Det er uacceptabelt af Finansministeriet at bruge den kommunale struktureform til at føre faglig kamp.

Arne Pedersen, Formand

Lønstatistik viser alvoren i lønudviklingen (20. marts 2007)

15.000 kroner mindre i løn om året. Det er det runde tal, der står tilbage, når man sammenligner lønniveauet på de frie skoler med folkeskolen. Og det er i folkeskolelærernes favør.
Det fremgår af den lønstatistik, som Finansministeriet nu har offentliggjort.
Det er en foruroligende udvikling, at lønudviklingen er så skæv.

Mange skoler vil helt berettiget blive irriteret over de her tal, fordi de faktisk ligger ganske pænt lønmæssigt. Især de store skoler i byområderne er godt med og har fulgt opfordringerne til at gøre noget ved decentral løn. Det er i høj grad på de mange små skoler problemet er markant.

Lønstatistikken er udarbejdet af Finansministeriet som led i OK-aftalen fra 2005. Der er store og små udsving i løntallene afhængigt af aldersgruppe og stedtillægsområde.
Lønstatistikken er ikke fuldstændig, og der kan bestemt peges på unøjagtigheder, men statistikken er den bedst mulige, der kan laves ud fra de tilgængelige oplysninger.
Alt i alt må vi tro på, at det er, som det fremgår af statistikken, selv om der kan argumenteres med, at der er talt fx specialskoler med i folkeskolens lønstatistik, og at det trækker op i niveauet for folkeskolen. Til gengæld er de deltidsansatte ikke regnet med i opgørelse for frie skoler, og de ville have trukket den anden vej.
Uanset om lønforskellene skyldes reguleringsordning eller skolernes manglende vilje til at udbetale Ny Løn, kan pengene kun hentes et sted, og det er ude på skolerne. Tanken om at de penge kan hentes hjem ved de forestående overenskomstforhandlinger, er ikke realistisk pga. den måde, de centrale midler fordeles på.
Problemet kan kun løses ude på skolerne. Man bør finde ud af, hvad den kommunale løn er i det nærliggende område og så forhandle sig frem til, om man skal ligge på samme niveau, lidt over eller lidt under.

Arne Pedersen. Formand

Stress (17. januar 2007)

I efteråret udbød Frie Skolers Lærerforening et kursus om forebyggelse af stress. Erfaringsmæssigt vurderede vi, at der ville tilmelde sig mellem 30 og 50 deltagere. Der har indtil videre tilmeldt sig 240 og tilmeldingerne strømmer stadig ind.
Stress er et markant stigende problem i vores erhverv. Der kan være mange forklaringer på den udvikling, men en af dem er uden tvivl, at lærerarbejdet i de senere år har udviklet sig på en måde så mange bliver syge. Henrik L. Lund fra Roskilde Universitetscenter, peger i forlængelse af sit forskningsarbejde på, at nye undervisningsformer, den teknologiske udvikling og tilførsel af nye opgaver til skolen har medført en så markant ændring i lærernes arbejde, at opgaverne flyder ind over hinanden og at arbejdstiden reelt strækker sig over hele døgnet.  Det er der ganske enkelt mange mennesker, der ikke kan holde til. Skolerne er derfor forpligtede til at lave en tilrettelæggelse af arbejdet, der tager hensyn til disse forhold, og organisationerne er forpligtet til at aftale nogle regler for tilrettelæggelse af arbejdstiden, der kan danne ramme for et sundt arbejdsliv.
Arne Pedersen, formand