oversigt kontakt

Velkommen til Frie Skolers Lærerforenings arbejdsmiljøhjemmeside.

Indholdet er udarbejdet til brug for skoler og er derfor et brancherelevant udsnit af de mange love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. der eksisterer indenfor det samlede arbejdsmiljøområde.

Arbejdsmiljøområdet er karakteriseret ved et omfattende regelværk - lov, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger osv. hvilket er helt naturligt, når hensigten dels er at beskytte mennesker mod ulykker, nedslidning, sygdomme m.v. i for bindelse med deres arbejde - dels at medvirke til at skabe forhold, der virker udviklende for de ansatte.

Området har stærk politisk interesse. Derfor sker der ofte ændringer i reglerne.
FSL forsøger gennem disse sider om arbejdsmiljø at medvirke til, at de, der på skolerne arbejder med arbejdsmiljøet, kan få brugbare, ajourførte informationer og redskaber, så arbejdet kan blive til gavn for den enkelte og for skolen som helhed.

Det er FSL's håb, at sikkerhedsrepræsentanten og sikkerhedsgruppen som helhed med denne arbejdsmiljøhjemmeside får et redskab til at kunne udføre et professionelt sikkerhedsarbejde til gavn for foreningens medlemmer og alle andre på de frie skoler.

For at ingen skal komme til skade eller blive nedslidt af deres arbejde, er det forebyggende sikkerhedsarbejde det allermest vigtige. Kan disse sider medvirke hertil, er en væsentlig del af formålet med siderne indfriet.

Siderne vil løbende blive opdateret.

Hovedtemaerne er i spalten til venstre for denne tekst opstillet alfabetisk. Under hovedtemaerne bredes indholdet ud i diverse underpunkter.