Aktuelt

Uffes Uforbeholdne

76 procent - men hvorfor?

Af Uffe Rostrup, formand for FSLPubliceret den 30. august 2017
Arkiveret i kategorierne:

I finanslovsforslaget for 2018 hæver regeringen koblingsprocenten fra 75 til 76 procent. I praksis betyder forslaget, at tilskuddet til de frie grundskoler fra 2018 svarer til 76 procent af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen.

Umiddelbart burde forslaget udløse et jubelbrøl fra mig. Flere penge til de frie skoler må da være godt nyt.

Men sådan går det ikke. For jeg er helt ærligt ikke specielt forgrint af de 71 mio. kr., som måske siver i retning af de frie grundskoler. Det er der flere grunde til.

  1. Der er i øjeblikket og frem til 2020 et omprioriteringsbidrag for alle statslige institutioner bortset fra de frie grundskoler på 2 %. Det betyder, at for eksempel efterskolerne hvert år skal aflevere 2 % af tilskuddet tilbage til staten, og det skal de fortsætte med frem til 2020.
  2. Der spares så hårdt på den offentlige sektor, at det går alvorligt ud over servicen. Tænk bare på SKAT, socialrådgivernes sagsbunker, pædagogernes forringede normeringer samt lærernes forøgede arbejdsbyrde. For blot at bevare det offentlige serviceniveau, som vi har i dag, skal der afsættes 1,1 % i vækst af den offentlige sektor frem til 2025. I regeringens nye økonomiske forslag er denne fremskrivning 0,5 %. Ifølge FTF betyder det en reduktion af antallet af offentligt ansatte på 40.000. Det giver næppe bedre offentlig service.
  3. Set i lyset af alle besparelserne på det offentlige område, er det tankevækkende, at regeringen foreslår at øge bevillingerne til det frie grundskoleområde. Der er ingen tvivl om, at man, hver gang man øger koblingsprocenten, giver afkald på noget af den frihed, vi har til at lave skole. I regeringens finanslovsforslag indskrænkes friheden ved, at der indføres sociale taxametre. Regeringen vil have de frie skoler til at optage flere socialt eller fysisk udfordrede børn og unge, og det betaler den 1 % for. Jeg er ikke imod sociale taxametre, hvis de virker og har en reel effekt. Det er rimeligt, at de frie skoler også tager et socialt ansvar, men det kræver ikke nødvendigvis en procent mere i tilskud.
  4. Endelig er det problematisk, at regeringen med deres forslag hælder benzin på det bål, som i forvejen er meterhøjt, om hvorvidt frie skoler skal være de eneste, som får flere penge til driften i  et uddannelseslandskab, som skriger på økonomisk opmærksomhed. En stadig større grad af tilskud til de frie skoler vil være med til at gøre skoletilbuddet mere attraktivt på de frie skoler, og selvom der ikke tages penge fra folkeskolen med forslaget, så er det med til at skævvride forholdet mellem de to sektorer. Det er helt afgørende for de frie skoler, at vi har en god og velfungerende folkeskole at være et alternativ til – det får vi ikke ved ensidigt at prioritere de frie skoler. Jeg så gerne, at kommunerne prioriterede deres folkeskoler højere, så det var udgiften per elev, som fik tilskuddet til de frie skoler til at stige. Det går selvfølgelig ikke, at staten prioriterer de frie skoler, mens kommunerne sparer på folkeskolen.

Så hvis nogen skulle spørge mig, om det var en god ide at løfte koblingsprocenten med et procentpoint, sådan som Danmark ser ud lige nu, så ville jeg sige nej tak. De penge bør anvendes til at forbedre den generelle danske velfærd.

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Skriv din kommentar (0 kommentarer)Vis formular

Leave a comment

Your comment