Aktuelt

Flygtningekritik

Frie skoler frustrerede over flygtningekritik

De frie skoler er ikke i nærheden af at have modtaget de 700 flygtningeelever, som blev sat som en målsætning af Undervisningsministeriet. Men det er lovgivningen, der halter, ikke skolernes vilje, lyder det fra de frie skolers politikere.

Af Ulrik Andersen, redaktørPubliceret den 22. juni 2017
Arkiveret i kategorierne:

”Privatskoler tager imod forsvindende få flygtningebørn”, hed det på forsiden af Berlingske i slutningen af maj. Og det er rigtigt. Det præcise antal er usikkert, men sikkert er det, at de frie grundskoler ikke er i nærheden af at have modtaget de 700 flygtninge-elever, som daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i foråret 2016 betegnede som »et godt sted at starte« for sektoren.

Men fraværet af flygtninge i klasseværelserne på de frie skoler har intet at gøre med modvilje, tværtimod, lyder det samstemmende fra de frie skolers politikere. Sagen er nemlig, at for at flygtninge kan komme på en fri grundskole, skal de visiteres af kommunen. Og det er kun sket i ganske få tilfælde, siger Peter Bendix Pedersen, formand i Dansk Friskoleforening.

»I bund og grund handler det om, at der nok er kommet færre flygtninge i de danske skoler, end vi regnede med. Kommunerne har ment, at de godt kan håndtere det antal, de fik, i folkeskolerne, og de har ikke set det nødvendigt at spørge andre«, siger Peter Bendix Pedersen.

Rød klagesang klinger hult
Det synspunkt svarer ganske godt overens med den oplevelse, som Bo Mehl Jørgensen, skoleleder på Frederikssund Private Realskole, har haft. Han gjorde på et tidligt tidspunkt både borgmester og kommunaldirektør opmærksom på, at hans skole meget gerne modtog flygtninge. Det var der enighed om lige fra kontoret over bestyrelsen til lærerværelset.

»Men kommunen sagde pænt nej tak. De mente godt, at de selv kunne klare det, og det naturligvis helt fair«, siger Bo Mehl Jørgensen.
Bo Mehl Jørgensen har ikke en finger at sætte på forløbet med sin lokale kommune, men han blev mildt sagt irriteret, da han i Berlingske kunne læse SF’s uddannelsesordfører, Jacob Mark, citeret for følgende svada om de frie skoler.

»Det er den samme gamle sang om, at privatskoler gerne vil hjælpe flygtninge og vil hjælpe de børn, der har det sværest, men når det kommer til stykket, så sker der meget lidt«, sagde Jacob Mark.

Frie skolers initiativer afvist
Bo Mehl Jørgensen har svært ved at se, hvad hans skole skulle have gjort for at tage flere flygtningeeleverne. I blandt andet Randers er der lignende eksempler på skoler, som aktivt har forsøgt at stille sig til rådighed, men er blevet afvist.

Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening er frustreret over, at de frie skoler trods stor velvillighed bliver fremstillet, som om de ikke ønsker at et socialt ansvar. Specielt er Uffe Rostrup træt af Jacob Marks kommentarer.

»Uden at ane hvordan tingene hænger sammen, bruger han det som en anledning til at promovere sit eget partis flygtningepolitik, og samtidig giver det ham lejlighed til at lufte sine fordomme om de frie skoler«, siger Uffe Rostrup.

Kommunerne vil selv
Ifølge Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler har både foreningen og de enkelte skoler gjort, hvad de kunne for at stille sig til rådighed.

»Hele miseren ligger i, at kommunerne satte et beredskab op til flere, end der kom, og så besluttede de sig for at klare det selv«, siger Karsten Suhr.

Samtidig er der også lovtekniske grunde til, at flygtningeeleverne kun i så lavt antal er havnet i de frie skoler, mener Karsten Suhr:

»Vi pressede på for statslig fremfor kommunal finansiering af undervisningen af flygtninge, og var det sket, var der også kommet flere elever på de frie skoler«, siger Karsten Suhr.

Endelig blev det også gjort til et krav, at flygtninge på frie skoler skulle starte i modtageklasser med 7-10 børn og ikke kunne enkeltintegreres.
Da mange frie skoler er relativt små, har det gjort det umuligt for de mindre skoler at modtage flygtninge.

I nogle landkommuner er der imidlertid blevet dispenseret, så enkelte elever kan gå i mindre frie skoler. Men skoleforeningerne har i samarbejde med Undervisningsministeriet arbejdet for at ændre reglerne, og det forventes, at kravet om modtageklasser bortfalder efter sommerferien.

Dermed er en af forhindringerne fjernet, for at flere flygtningeelever kan komme på de frie skoler. Peter Bendix Pedersen har ikke hørt om, at en eneste af skolerne under Dansk Friskoleforening skulle have sagt nej til at modtage flygtninge, og hvis kravet om modtageklasser fjernes, håber han, at flere flygtningeelever kan komme på frie skoler.

Skriv din kommentar (0 kommentarer)Vis formular

Leave a comment

Your comment