Aktuelt

Lærere tager arbejdsstress med hjem

Ny undersøgelse viser, at godt hver femte underviser føler sig psykisk belastet på arbejdet. Det skyldes især, at mange lærere tager arbejdet med hjem.

Af Ulrik Andersen, redaktørPubliceret den 11. maj 2017

Nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbjedsmiljø viser, at undervisere er blandt de mest psykisk belastede på arbejdspladsen.

Ifølge undersøgelsen oplever godt 21 procent af beskæftigede inden for undervisningsområdet en høj psykisk belastning på deres arbejde.

Dermed er undervisningsområdet kun overgået af døgninstitutioner/hjemmepleje og hotel- og restaurationsbranchen, når det handler om hårdt psykisk arbejdsmiljø.

Den høje placering skyldes ikke mindst, at lærere er blandt de faggrupper, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet, ligesom lærere er blandt de der rapporterer at være mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde.

I den samlede vurdering af psykisk belastning indgår en længere række faktorer, blandt andet også støtte fra ens leder, graden af anerkendelse m.m. Over hele arbejdsmarkedet er andelen af ansatte, der føler stor psykisk belastning steget ganske betragteligt i forhold til tidligere undersøgelser.

Det har fået beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til starte arbejdet med at nedsætte et ekspertudvalg, der skal gentænke indsatsen på arbejdsmiljøområdet. 

Få gode råd om stress på mentalsundhed.dk

Skriv din kommentar (0 kommentarer)Vis formular

Leave a comment

Your comment