Aktuelt

Uffes Uforbeholdne

Nyt styringsparadigme i det offentlige?

Publiceret den 17. marts 2017
Arkiveret i kategorierne:

I sidste weekend breakede SF, Alternativet og Enhedslisten ideen om, at det ville være en god ide at nedlægge Moderniseringsstyrelsen – finansministeriets styrelse for løn- og personalevilkår. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, plæderede på partiets kongres i 2016 for, at der skal gøres op med New Public Management-tænkningen i den offentlige sektor, og de offentlige ansattes ikke længere skal udsættes for unødig kontrol og mistillid.

Det er nye toner. Det er dejligt. Og vi skal anerkende, at der er politiske partier på Christiansborg, som har fået øjnene op for, at detailregulering og topstyring ikke er vejen til at opnå holdbare løsninger og skabe motiverede ansatte i den offentlige sektor.

Man kan altid diskutere vejen til målet, men hvor er det dejligt, at der viser sig et anderledes fokus i dele af den politiske verden.

Når jeg alligevel kun er forsigtig optimist, så er det fordi, det sidste gang vi havde Socialdemokratiet og SF i regering, ikke gik helt, som de lovede før valget. Det var for eksempel Mette Frederiksen, som var beskæftigelsesminister og præsenterede lovindgrebet mod lærerne i 2013. Og SF’s daværende leder, Annette Vilhelmsen, sad med ved det møde, hvor planen for lockout og afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale blev truffet.

Men det er da dejligt, hvis socialdemokratiet og SF er blevet klogere, og hvis de nu mener, at de offentligt ansatte rent faktisk skal have større indflydelse på deres egen arbejdssituation.

Endnu en begivenhed dæmper min optimisme. Onsdag i denne uge nedsatte Sophie Løhde (vores innovationsminister og øverste arbejdsgiver for de statsansatte) en ledelseskommission, som skal se på ledernes rammevilkår i den offentlige sektor med henblik på at få bedre og mere effektiv ledelse for de samme penge.

Jeg føler mig desværre ikke overbevist om, at ledelseskommissionen taler ind i den ovenstående dagsorden. Den bærer præg af, at vi fortsat skal have meget mere service eller ledelse for endnu færre penge. Og det ender ofte med endnu mere kontrol og ikke mindst med løsningsforslag, som måske er fine, men ikke er de universalmidler, som de bliver præsenteret som.

Men lad os nu se. Det kan jo vise sig, at kommissionen kommer frem til, at der er behov for at give de offentlige ledere frihed til at lede med større selvforvaltning – økonomisk såvel som indholdsmæssigt. Tænk, hvis det faktisk blev muligt?

Så kunne man forestille sig, at der også blev sat endnu større fokus på de fagprofessionelles selvforvaltning af opgaven og deres mulighed for at løse deres opgaver med både arbejdsglæde og kvalitet. Det har vi brug for i hele den offentlige sektor.

I slutningen af året vil regeringen barsle med en reform af hele den offentlige sektor. Hvis det ikke skal blive til endnu et dybt kødsår i sektoren, så er det helt afgørende, at ledelseskommissionens rapport og styringsparadigmet tager udgangspunkt i, at ledere skal have reelle muligheder for at lede. De fagprofessionelle skal udvises tillid og gives mulighed for at være netop fagprofessionelle med ret til at foretage egne skøn og valg. Og udviklingen af sektoren skal ske i et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, så de offentlige institutioners virksomhed bliver anerkendt og funderet i en fælles mission og forståelse.

God dag

Uffe Rostrup

Formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL)