Aktuelt

Udklip2

Målrettet indsats har nedbragt volden

Efter en udfordrende start har Skolen ved Søen med en systematisk indsats fået nedbragt vold og trusler og forbedret arbejdsmiljøet.

Af Ulrik Andersen, redaktørPubliceret den 28. marts 2017

Hvordan fastholder man nul-tolerance over for vold og trusler, mens man samtidig har rummelig forståelse for, at det for nogle børns vedkommende er den eneste effektive udtryksform de har lært?

Det er det evigt nærværende dilemma på skole- og behandlingstilbuddet, Skolen ved Søen, der er en selvstændig afdeling for 0.-8. klasse under Ringe Kost- og Realskole.

Men det er også et spørgsmål, som hverken har et enkelt eller endeligt svar, ifølge Anna-Sophie Trolle, leder på Skolen ved Søen.

»Udgangspunktet er altid, at ingen skal udsættes for vold eller trusler om det. Og samtidig navigerer vi i en virkelighed, hvor det i visse situationer bliver det eneste, børnene kan, fordi det er den eneste måde, de har lært at overleve på. Hvis det fungerede bare at sige tingene til børnene, så var de ikke hos os«.

Da Skolen ved Søen åbnede i august 2015, var det udfordrende at finde balancen mellem hensynet til personaletsarbejdsmiljø og ønsket om at hjælpe de nystartede børn på skolen.

Der var ni nye børn, og i løbet af skoleåret kom seks flere til.
Alle udsatte børn, der ikke havde kunnet fungere i den almene grundskole og med en variation af diagnoser og tilknytningsforstyrrelser.

Og det var en hård start for både børn og voksne, medgiver Morten Rasmussen, som er arbejdsmiljørepræsentant på skolen.

»Vi oplevede perioder med stor voldsomhed. Det var dagligt og ofte flere gange om dagen. Ofte især i forbindelse med den utryghed og de frustrationer, som opstod, når en ny elev startede op«, fortæller Morten Rasmussen.

Identificer, forebyg og håndter  
Volden kom til udtryk i alt fra kastede stole til slag og spark. Både Morten Rasmussen og Anna-Sophie Trolle understreger, at der ikke som sådan var noget odiøst i, at starten var hård i et tilbud for udsatte børn, hvor både elever og lærere og pædagoger skulle finde sig til rette i nye lokaler, pædagogisk retning og hinandens selskab.

Men at det var forståeligt, betød ikke, at det var tåleligt på længere sigt. Så mod afslutningen af sidste skoleår startede ledelse og personale en proces mod bedre forebyggelse af de voldelige episoder og forbedre evalueringen de gange, tingene alligevel eskalerede.

Skolen søgte midler hos Forebyggelsesfonden og fik skruet et forløb sammen med temadage og tilknytning af en ekstern konsulent. Og resultatet af arbejdet og mange gode og lange snakke kom hurtigt med udgangspunkt i at ”identificere, forebygge og håndtere”.

Og bare det første trin på den stige var et vigtigt skridt, ifølge Anna-Sophie Trolle.
»Det er vigtigt, at lærere og pædagoger snakker samme sprog, og at man har en fælles måde at identificere, hvad der er vold. Og også opdage, hvordan man som kolleger kan opleve tingene forskelligt, og at det for nogen kan være mere voldsomt at blive kaldt en luder end få et spark over skinnebenet«.

Volden er mere end halveret 
Samtalerne og arbejdet med at finde fælles definitioner og retningslinjer har styrket både pædagogik og arbejdsmiljø, mener Morten Rasmussen

»Som personale er vi blevet bedre til at forebygge volden. Og hvis der alligevel er en episode, så har vi styrket debriefingen, både så vi som personale kan lære af det, og så den enkelte kan få opfyldt behovet for at få læsset af«, siger Morten Rasmussen.

Den eksterne bistand til det voldsforebyggende forløb blev muliggjort af de økonomiske midler fra Forebyggelsesfonden. Men materialet, som skolen har taget udgangspunkt i, ligger også gratis som en samlet pakke på Forebyggelsesfondens hjemmeside.

Og det at have et materiale at tage udgangspunkt i har været en stor hjælp, ifølge Anna-Sophie Trolle.

»Det har givet os et stillads at arbejde ud fra. Og så ligger der en autoritet i, at det er en færdig pakke, som kvalificerede folk har udarbejdet. At der er en rækkefølge, de foreslår, man gør tingene i, med diverse artikler og ideer til interventioner«.

Ikke at der ikke stadig er arbejde, der skal gøres. Qua elevgruppen er det svært at undgå et til tider hårdt arbejdsmiljø, men dagligdagen er blevet markant bedre, mener de begge.

En del af forklaringen er helt simpelt, at de har lært eleverne bedre at kende, men de tilskriver også det systematiske arbejde en del af fortjenesten for, at antallet af voldelige episoder nu er mere end halveret.

Skriv din kommentar (0 kommentarer)Vis formular

Leave a comment

Your comment