Aktuelt

Ellen Trane Noerby 1938 Lille - Henning Hjorth

FSL-notat påvirkede samråd om inklusion

Samråd om frie skolers inklusionsindsats gik fri af de misforståelser, debatten tidligere har været præget af

Af Jesper Fjeldsted, Journalist Publiceret den 03. februar 2016
Arkiveret i kategorierne:

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Annette Lind havde i går, den 2. februar, kaldt undervisningsministeren i samråd om de frie skolers inklusionsindsats. Baggrunden var en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som kortlægger de frie skolers bidrag til inklusionsopgaven.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) havde før samrådet sendt et notat til samrådets deltagere, der udreder en række misforståelser i den debat, rapporten fra EVA har startet. Notatet var med til at løfte debatten på samrådet, mener FSL-formand Uffe Rostrup.    

”Jeg synes, man kan konkludere, at notatet medvirkede til, at debatten foregik på et mere oplyst plan. Der var en ret stor forståelse for, at EVA’s rapport ikke viser det, der blev spurgt til på samrådet”, siger Uffe Rostrup dagen efter samrådet, hvor undervisningsminister Ellen Trane Nørby anerkendte de frie skolers inklusionsindsats:

”Regeringen er af den opfattelse, at de frie grundskoler og privatskolerne løfter en del af inklusionsansvaret. Nogle af dem også i højere grad end de nærliggende folkeskoler", sagde hun blandt andet.

Annette Lind havde op til samrådet stillet undervisningsministeren følgende spørgsmål:

- Hvad er ministerens holdning til de frie grundskolers manglende deltagelse i arbejdet med at løse inklusionsopgaven?

- Hvad vil ministeren gøre for, at de fri grundskoler indfrier deres forpligtigelser over for børn med særlige behov, som de har et lige så stort ansvar over for som folkeskolerne?

Skoler skal kunne sige nej
I FSL’s notat ”Replik til samråd om inklusion på de frie grundskoler” kunne deltagerne på samrådet blandt andet læse, at EVA’s rapport slet ikke sammenligner andelen af inklusionselever på frie grundskoler og folkeskolen.

Men netop den sammenligning er mulig, hvis man, ud over EVA-rapporten, anvender tal fra Undervisningsministeriet. Af FSL's notat fremgår det, at frie grundskoler faktisk har en lidt højere andel af enkeltinkluderede elever med et støttebehov under 12 timer om ugen end folkeskolen. 

Hvad EVA’s rapport derimod viser er, at to tredjedele af de frie grundskoler har henvist en eller flere elever med særlige støttebehov til andre tilbud inden for de sidste to år. En mulighed folkeskoler også gør brug af, når de henviser elever til specialklasser og specialskoler, hvor omkring fem procent af eleverne går.     

Uffe Rostrup anerkender fuldt ud, at de to skoletilbuds muligheder for at henvise elever til andre tilbud er forskellig, men han mener ikke, det skal ligge de frie skoler til last i debatten om inklusion.

”Hvis det var sådan, at de frie skoler ikke bidrog til inklusionen, så ville mit udgangspunkt være et andet, men tallene viser jo, at det ikke er tilfældet. Socialdemokraterne virker meget optagede af, at folkeskolen og de frie skoler skal have enslydende krav, men det er det samme som at sige, at man ikke skal have værdibaserede skoler. Frie skoler kan optage elever på baggrund af skolens værdier, og hvis man accepterer det, så må man også acceptere de frihedsgrader, det giver – og ultimativt, at skolerne må sige nej til nogle elever, siger Uffe Rostrup.  

Han mener i stedet, at folkeskolerne skal have bedre muligheder for at sige nej til elever, de ikke magter at løfte inden for de eksisterende rammer og mål.

”Det burde i virkeligheden være enhver skoles pligt at sige, at den her opgave kan skolen eller den specifikke klasse ikke magte lige nu, hvis målet er, at alle elever skal bliver så dygtige, som de kan. Så falder det tilbage på politikerne at finde en måde at få det til at lykkedes på”.

Se FSL’s notat ”Replik til samråd om inklusion på de frie grundskoler”

Skriv din kommentar (0 kommentarer)Vis formular

Leave a comment

Your comment