Aktuelt

Det Loenner Sig Uge 4 635X350 (1)

Medlemstilbud: Send din løn til tjek i uge 4

Seneste løntjek blandt FSL-medlemmer viste fejl i hver fjerde lønseddel.

Af Jesper Fjeldsted, Journalist Publiceret den 20. januar 2016
Arkiveret i kategorierne:

Får du de rigtige beløb ind på lønkontoen? Det går de fleste ud fra, men Frie Skolers Lærerforenings seneste løntjek-kampagne viste fejl på hver fjerde lønseddel. 

Én lærer havde f.eks. fået ti kroner for lidt i tillæg, en anden kunne glæde sig over at have 24.000 kroner til gode. Begge havde sendt deres lønseddel til eftersyn hos FSL’s konsulenter på sekretariatet i Risskov.

Fra mandag den 25. januar til fredag den 29. har vi ryddet kalenderen igen, og foreningens konsulentet er klar til at gennemgå lønsedler fra alle de FSL-medlemmer, der ønsker at gøre brug af det gratis tilbud.

Et populært og tidskrævende medlemstilbud
Den seneste løntjek-kampagne var så populær, at foreningens konsulenter havde kontakt til rundt regnet fem procent af alle medlemmerne i løbet af en enkelt uge.

Kampagnen trækker derfor store veksler på sekretariatets ressourcer, så længe den varer. Har du andre spørgsmål, som kan vente, vil det derfor være en hjælp, hvis du trækker henvendelsen til uge 5, men vi hjælper selvfølgelig, hvis du har brug for det.

I løbet af uge 4 kan du på fsl.dk følge med i, hvordan det går med årets løntjek-kampagne.

Sådan gør du
Her er de fem typiske fejl

 

Skriv din kommentar (1 kommentar)Vis formular

Leave a comment

Your comment


  • Heidi Pedersen

    løntjek

    Jeg har haft rigtigt travlt og har derfor først nu fået tid til at læse dette indslag. Vil der på et senere tidspunkt blive mulighed for at få et løntjek igen? MVH. Heidi Pedersen