Aktuelt

Uffes Uforbeholdne

En dårlig model

På mandag genoptages forhandlingerne om en ny arbejdstids- og lønaftale for lærerne på de frie skoler, og vi vil blive præsenteret for et stykke papir med den aftale, der er indgået gymnasielærernes område.

Af Uffe Rostrup, formand for FSLPubliceret den 14. februar 2013
Arkiveret i kategorierne:

Mandag den 18. februar genoptages forhandlingerne om en ny arbejdstids- og lønaftale for lærerne på de frie skoler. Og for første gang, siden forhandlingerne startede 8. januar, vil vi blive præsenteret for et stykke papir, som vi skal tage stilling til - nemlig den aftale, som Akademikernes Centralorganisation (AC) indgik på gymnasielærernes vegne fredag den 8. februar.

Aftalen kan vel bedst betegnes som en ikke-aftale. Gymnasielærerne har mistet enhver ret til at indgå aftaler om arbejdstiden. De 175 timers aldersreduktion er solgt for en klækkelig lønstigning, som vel at mærke alle andre på statens område vil komme til at betale via reguleringsordningen. Lærerne har stadig en 37 timers arbejdsuge og en årsnorm på 1924 timer - så lige på dette punkt skulle der ikke "normaliseres", da gymnasielærerne så skulle have haft en månedsnorm. Og det forfængelige håb, som gymnasielærerne havde om, at de stadig havde en lokal forhandlingsadgang (for den er beskrevet i AC's aftale), led i går skibbrud, da alle gymnasiers ledelser og bestyrelser i går modtog et brev om, hvordan aftalen skal fortolkes. Henvendt til lederne står der blandt andet:

Der skal ikke indgås nye lokale arbejdstidsaftaler

I har med de nye arbejdstidsregler fået udvidet jeres ledelsesrum betydeligt.

Der er fra den 1. august 2013 ikke længere nogen aftalebinding på anvendelsen af lærernes arbejdstid. Det vil sige, at der ikke efter den 1. august findes regler eller akkorder for, hvor mange timer eller minutter lærerne skal have til fx forberedelse af undervisningen, opgaveretning, eksamen, § 9 timer på erhvervsgymnasierne mv.

Derudover findes der ikke længere regler for, at en række af lærernes forhold skal aftales lokalt på den enkelte skole.

Eksisterende lokale arbejdstidsaftaler, herunder individuelle aftaler, samt eventuelle kutymer bortfalder ligeledes pr. 1. august.

Når der i resultatpapiret med AC fremgår en tekst om mulighed for indgåelse af lokale aftaler, er det udelukkende en gengivelse af den generelle tekst fra AC-overenskomsten.

Finansministeriet har under forhandlingerne med AC klart tilkendegivet, at det på ingen måde er intentionen, at det ledelsesrum, som rektorerne og skolelederne nu får med ophævelsen af aftalebindingen på anvendelsen af arbejdstid, bliver gjort illusorisk ved indgåelse af lokale aftaler.

Det er således helt afgørende, at gymnasierektorerne, direktørerne ved erhvervsskolerne og VUC-forstanderne ikke indgår lokale aftaler eller andre former for bindende retningslinjer på skolerne, som genindfører en indskrænkning af ledelsesretten og dermed begrænser mulighederne for at anvende lærerressourcerne bedst muligt.

Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning forudsætter derfor, at I i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår ikke indgår sådanne lokale aftaler, som fraviger eller supplerer de nye centralt aftalte arbejdstidsregler."  

Gymnasielærerne har med forliget i fredags indgået en frivillig aftale, hvilket forpligter dem til at stå bag aftalen. De grundlæggende problemer med denne aftale er, at der ud over aftaleretten er en masse helt lavpraktiske spørgsmål, som der ikke er taget stilling til, og som vil være vanskellige at håndtere i en skolehverdag:

- Hvordan ved man, hvad en fuldtidsstilling er i et system, hvor lederen suverænt bestemmer over arbejdets tilrettelæggelse?

- Hvordan udregnes en sygedags længde i et system uden fast forberedelse?

- Hvordan opgøres overtid i et system, hvor arbejdsopgaverne ikke ligger fast, og hvor ledelsen vurderer, hvor meget arbejde der kan presses ind i den enkeltes årsnorm?

- Hvordan sikrer man et godt arbejdsmiljø i et system, hvor der ikke er objektive kriterier for tildelingen af forberedelse?

- Hvordan bevares kvaliteten i undervisningen i et system, hvor differentieret forberedelsestid vil betyde, at den enkelte lærer har forskellig forberedelsestid til sine forskellige fag - det må da betyde, at der er forskel på undervisningen, som man har en time til at forberede, og den som man har 15 minutter til.

- Hvorfor indføre et system, som vil føre til endnu mere optælling og bureaukrati, da det var det, som man ville af med? Møder med lærere, differentieret forberedelse, total planlægning af alle opgaver - det vil kræve mere ledelseskraft på skolerne at løfte den nye arbejdstidsaftale.

Og der kunne stilles mange andre spørgsmål.

Gymnasielærernes aftale er noget bras!

Hvor ville det være dejligt, hvis vi på et tidspunkt mødte et udgangspunkt i forhandlingerne, der hed: hvordan laver vi god skole for både børnene og lærerne? Det er desværre ikke der, vi er. Vi står i en situation, hvor embedsværket i ministerierne efterhånden udelukkende består af DJØF'ere, som ikke, siden de gik i skole, har været ude i en skolehverdag. Det betyder, at alle gode ting i en DJØF-verden også må være godt alle andre steder. Ensretning af vores arbejdspladser er ikke et gode. Det er nødvendigt, at arbejdsforholdene på den enkelte arbejdsplads tilpasses de særlige forhold, som gør sig gældende der.

Vi vil i Frie Skolers Lærerforening forfølge vores egne mål i forhandlingerne og prøve at få Moderniseringsstyrelsen til at forstå, at kun med en fælles aftale sikrer man, at lærerne står bag en ny aftale om arbejdstiden.