Af Uffe Rostrup, næstformand i FSL:

For et par uger siden blev det bekendtgjort, at læreruddannelsen i Haslev lukkes, og at den i Holbæk flyttes til Roskilde. Dette sker som en naturlig følge af faldende antal ansøgninger til læreruddannelsen i Region Sjælland.

Den centralisering, der sker af læreruddannelsen, er et resultat af flere faktorer. De unge ønsker at studere i byerne med godt studiemiljø, muligheder for lejligheder og studenterjob samt et stort kulturelt udbud. Herudover forholder det sig sådan, at der er for få, som ønsker at studere, så det er de studerendes marked: hvis ikke uddannelsesstedet ligger der, hvor de unge ønsker at studere, så ønsker de ikke at studere til lærer. Ydermere forholder det sig sådan, at lærerprofessionens anseelse i befolkningen er lav.

Nogle af de grundvilkår, som er gældende for grundskoleområdet i disse år, er:

?at der årligt udklækkes ca. 2.400 nye lærere men behovet er på 3.000

?at den megen fokusering på lærernes vanskellige forhold har gjort det mindre attraktivt at være lærer

?at der er meget få karrieremuligheder indenfor lærergerningen

?at en tredjedel af de studerende, der optages på læreruddannelsen, ikke gennemfører

?at de lærerstuderende ikke alle sammen har de basale færdigheder, der skal til for at klare læreruddannelse - og i endnu mindre grad selve jobbet.

For at fremtidens lærere skal være godt rustet til at møde samfundets, skolens, forældrenes og elevernes krav, så kræver det en attraktiv læreruddannelse, som skaber den fornødne sammenhæng mellem praksis og teori.

Der skal ske en opprioritering af læreruddannelsen af både de pædagogiske, didaktiske, faglige og psykologiske elementer, men ikke mindst skal praksistilknytningen øges, sådan at man kan forebygge det praksischok, som mange nyuddannede lærere oplever.

Ydermere skal læreruddannelsen fremover have universitær tilknytning, så undervisning kan blive forskningsbaseret.

Kom videre
Hvis centraliseringen af læreruddannelsen samtidig betød et løft af læreruddannelsen, så ville nedlæggelsen af uddannelsen i Haslev og flytningen fra Holbæk til Roskilde måske være en glædelig nyhed, men det er i stedet endnu en cementering af, at læreruddannelsen har så trange kår, at man ikke tør stille krav til ansøgerne, men i stedet vælger at flytte læreruddannelserne tættere på de store byer i håb om, at det vil hjælpe på optaget.

Lad os komme videre med snakken om at forny læreruddannelsen. Det må være slut med hurtige og udelukkende økonomisk begrundede overvejelser i forhold til uddannelsen til verdens vigtigste og bedste erhverv. Så lad os i fællesskab tage arbejdshandskerne på og få skabt en læreruddannelse, som vi kan være stolte af.

kilde: Jyllands-Posten, se linket her

Friskoler underbetaler lærere

Friskoler tæt på at sætte kvaliteten over styr. Dårlig løn til lærerne på mange friskoler undergraver kvaliteten og friskolernes fremtid. Lærerforening vil have 34 fynske og nordjyske friskoler til forhandlingsbordet

Hvordan får en friskole fat på de gode lærerkræfter, når lønnen i folkeskolen og på mange andre frie skoler er væsentlig bedre?
Den problematik bliver i hvert fald 34 friskoler på Fyn og Nordjylland og 81 friskoler på landsplan nødt til at forholde sig til. For med en lønforskel til folkeskolen og mange andre frie skoler på 15.000 kr. eller mere om året, bliver det svært at tiltrække gode lærere, og det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen.

34 fynske og nordjyske friskoler, der underbetaler lærerne, modtager i dag, tirsdag 15. maj, en henvendelse fra lærernes fagforening Frie Skolers Lærerforening. Foreningen vil bruge den overenskomstmæssige ret til at forhandle løn for lærerne på disse skoler, selv om en del af skolerne kun har få eller overhovedet ingen medlemmer. Statstilskuddet til frie skoler er beregnet ud fra, at der udbetales Ny Løn-tillæg som funktionstillæg og kvalifikationstillæg. Fagforeningen vil i løbet af forår og efterår henvende sig til i alt 81 friskoler i hele landet, som ikke udbetaler Ny Løn, der blev indført som lønsystem i 2000.

Formand for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen, frygter, at hele friskolesektoren får et imageproblem, fordi det bliver svært for friskolerne, at overbevise forældrene om, at kvaliteten er, som den bør være, hvis skolerne ikke tilbyder medarbejderne lige så gode forhold som i folkeskolen og på andre frie grundskoler.
»Man kan ikke i længden seriøst bilde folk ind, at man som skole er i stand til at tiltrække de bedste lærere, hvis man betaler lavere løn end skolen ved siden af«.

Arne Pedersen, ser problemet med underbetaling af lærerne som langt mere end et spørgsmål om kroner og øre.
»Det er et problem for hele den frie skolesektor, at en stor del af friskolerne ikke udbetaler den løn til lærerne, som er grundlaget for statens tilskud til skolerne. Statens tilskud til de frie skoler er baseret på udgifterne i folkeskolen, og det er da klart, at hvis man bruger statstilskuddet til at holde forældrebetalingen nede i stedet for at betale ordentlig løn til lærerne, vil det gå galt«, siger Arne Pedersen.

Frie Skolers Lærerforening frygter at mange friskoler vil udvikle sig til discountskoler med andenrangs lærere.
»Ikke mindst i en tid med stigende mangel på lærere, må man se i øjnene at vil det blive svært at tiltrække gode lærerkræfter, når lønnen i folkeskolen og på mange andre frie grundskoler er væsentlig bedre«, siger foreningens formand, Arne Pedersen.

En lønstatistik Finansministeriet offentliggjorde i marts viser tydeligt at mange friskoler halter bagefter lønmæssigt i forhold til folkeskolen og mange andre frie grundskoler, og friskolernes egen skoleforening, Dansk Friskoleforening, peger selv, i et nyhedsbrev fra april 2007, på at friskolerne er 5-9 procent bagud i løn til lærerne.

Frie Skolers Lærerforening er fagforening for 8.500 medlemmer på frie grundskoler (friskoler, privatskoler, lilleskoler, katolske skoler, kristne skoler, muslimske skoler og tyske mindretalsskoler) og efterskoler

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening: 87469110 / 21290585
Thomas Kehlet, kommunikationsansvarlig: 87469125 / 40218945

Slip skolen fri

Nakskov kan eleverne finde på nettet. Det er et større problem at lederne flygter, lærere vælger faget fra og at de unge ikke vil ind på seminarierne

Af Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening

Nakskov er stadig en by i Rusland. Det er den foreløbige konklusion på regeringens og forligspartiernes storstilede indsats gennem de seneste år for at styrke skolen. For nylig kunne en ny rundspørge udbrede det triste budskab, at skolebørnene på trods af tests, prøver og styrket faglighed ligesom i 2003 ikke er i stand til at løse en banal geografiprøve, herunder udpege Nakskovs placering. Politikerne græmmer sig og undrer sig. Har de grund til det? At græmme sig, ja! At undre sig, nej!

Der er ikke tvivl om, at skolen skal styrkes. Børnene læser ikke ordentligt, de har ikke paratviden nok, siger regeringen. Skolen har ikke i tilstrækkelig grad været i stand til at bryde den sociale arv, siger socialdemokraterne. Det kan ikke nytte noget at integrationen lykkes så dårligt. Det er et problem, at så mange tosprogede ikke gennemfører de gymnasiale eller de erhvervsfaglige uddannelser, siger vi alle sammen.

Løsningerne har været ganske rabiate. Regeringen og dens skoleforligspartier har gennemført et folkeskoleforlig med serier af bureaukratiske dokumentationskrav for skolerne, detaljerede målbeskrivelser, tests og elevplaner. De frie skoler er udsat for byger af bureaukratiseringer og regelstramninger, der alle peger væk fra friheden og i retning af en ensrettet statsskole.

Hvad er så resultaterne?
Lederne flygter i stort tal fra skolerne, og der er ikke mange nye ansøgere. Mange lærere vælger faget fra efter få år. De unge søger ikke seminarierne. Børnene oplever lærerfaget som lavstatus. Og som det ikke var nok, så ved børnene ikke hvor Nakskov ligger. Det kan de nu heldigvis slå op på nettet. Det er de faktisk ret gode til.

Med fare for at blive hængt ud som forstenet hippie, vil jeg sammenligne lidt med de udskældte halvfjerdsere. Den gang handlede skoledebatten om et opgør med den autoritære eksamensskole. Begreber som gruppearbejde, tværfaglig undervisning, projektopgaver blev en selvfølgelig del af skolens pædagogiske hverdag.  Organisationen ”Unge Pædagoger”, mange af lærerseminarierne og Danmarks Lærerhøjskole skabte teoretiske fundamenter for en gennemgribende forandring af skolen. Under kampråbet ”metodefrihed” udviklede lærerne blomstrende skolemiljøer, hvor der overalt i landet var plads til alle hånde udviklingsprojekter og pædagogiske forsøgsskoler. I den anden ende af skalaen råbte Baunsbak Jensen og Erhard Jacobsen ”Indoktrinering”, der blev i løbet af et tiår oprettet omkring 40 kristne friskoler til kamp mod sædernes forfald og en del af de traditionelle realskoler fik stor søgning på tilbud som tradition og faglig indlæring.

Overordnet var perioden karakteriseret af, at der i skoledebatten var meget højt til loftet. Der var både plads til fornyelse og til fastholdelse. Der var stor prestige i at blive lærer. Der skulle et ganske højt eksamensgennemsnit til for overhovedet at blive optaget på seminarierne.

Halvfjerdsernes skole producerede børn, der var glade og trygge. De børn der kom ud af den skole, er dem der har skabt et af verdens bedste og mest velorganiserede samfund.  Det er produkterne af den skole, der berømmes internationalt som innovative, kreative og højtbegavede studenter og forskere. Den skole, der blev skabt i halvfjerdserne var grundlæggende en god skole.

Selvfølgelig var den ikke bare en succes. Skolen overså for eksempel fatalt, at ganske få gæstearbejdere i løbet af et par årtier var blevet til en kæmpegruppe børn og unge med to sprog og to forskellige kulturelle opfattelser af verden. I en form for misforstået ligemageri var halvfjerdsernes skole heller ikke god nok til at tage hånd om hvert enkelt barn. For mange slap igennem skolesystemet uden den nødvendige faglige ballast. Det er selvfølgelig store problemer, som skolen nødvendigvis skulle og skal forholde sig til.

Den nødvendige pædagogiske reform af skolen har desværre aldrig fundet sted. I stedet for en konstruktiv proces, hvor skolens fagfolk, lærerne og lederne i dialog med politikerne kunne have analyseret problemerne og skabt en fornuftig udvikling, har skolen i de seneste år gennemgået en destruktiv værdikamp. Politikerne er faldet for letkøbte løsninger uden at inddrage skolens brugere.
Resultatet er en skole med akut iltsvind.

Vi skal slippe skolen fri. Vi skal have en skoledebat, der giver rum for udvikling. Vi skal have genetableret tilliden til skolens fagpersoner, lederne og lærerne. Der skal skabes rum til at vore skolers ledelser og lærere får rum til at udvikle skolen med vores professionelle kunnen. Vi skal have genskabt glæden ved at være lærer.

Åbent brev til Undervisningsministeren

Kære Bertel Haarder.

Undervisningsministeriet udgiver et udmærket tidsskrift ”Uddannelse”. I det seneste nummer, har man valgt de frie grundskoler som gennemgående tema. Det er en god ide, ikke mindst fordi de frie grundskoler har stor søgning og af mange grunde har været i mediernes og i politikernes fokus i de seneste år.

”Uddannelses” redaktion skriver i temanummerets indledning blandt andet: ”I dette nummer giver vi ordet til de frie skolers egne folk. Ikke kun for at høre deres mening om regeringens lovforslag, men også for at høre om den praksis der findes. Om den uensartede gruppe af skoler der er omfattet af betegnelsen ”frie grundskoler”. Og det diskuteres, om frie skoler har et socialt ansvar, og hvad det bør gå ud på.”

Temanummeret er spændende. Det indeholder en række relevante pædagogiske og politiske indlæg skrevet af kompetente personer der alle har med skoleformen at gøre. Forfatterkredsen består af

En minister
En borgmester
En forstander
En professor
En sekretær for en skole/forældreorganisation
Formænd for to skole/forældreorganisationer
En pædagogisk konsulent fra undervisningsministeriet
Tre skoleledere
- og ikke en eneste lærer.

Mit ærinde med dette brev er i al stilfærdighed at gøre opmærksom, at vi er omkring 7000 lærere på de frie grundskoler, og vi opfatter os egentlig som en ikke ubetydelig del af de fries skolers egne folk. Desuden mener vi, at vi har en hel del at byde på i debatten om de frie grundskoler. Ja, vi mener faktisk, at debatten om de frie grundskoler er ufuldstændig, hvis ikke vi er en del af den.

De frie grundskoler er både i historiens lys og i nutiden karakteriseret ved, at lærerpersonligheden spiller en afgørende rolle for skolerne og deres pædagogik. Lærerfagligheden er blandt andet karakteriseret ved en differentieret uddannelsesbaggrund, specielle samarbejdsrelationer mellem lærer/forældre/ledelse, mange forskellige pædagogiske rum og så videre. 

En af skoleformens helt store udfordringer i de kommende år er at være i stand til fortsat at rekruttere kvalificeret arbejdskraft med de vilkår lærerne arbejder under i de frie grundskoler.
Vi engagerer os stærkt i debatten om skolernes og deres udvikling. Det gør vi både i lærerens organisation ”Frie Skolers Lærerforening” og som enkeltlærere. Vi mener, at vi har vægtige synspunkter på alle forhold vedr. de frie grundskoler, ikke mindst på den rolle lærerfagligheden spiller.

Selvom kernen i de frie skoler er mødet mellem de 90.000 børn og deres lærere, så har man fra Undervisningsministeriet ikke fundet anledning til bede en eneste af de 7000 lærere eller deres organisation lejlighed til at ytre sig om skoleformen. Temanummeret om de frie grundskoler er som sagt en glimrende beskrivelse af skoleformen, men nummeret er karakteriseret af, at man har givet politikere, eksperter, forældrerepræsentanter og skoleledere ordet. Temanummeret bærer i det hele taget præg af, at lærere nærmest er et ikke eksisterende fænomen på skolerne. Heldigvis er det nu ikke tilfældet.
 
Så derfor, Bertel Haarder,
vil jeg invitere dig til at deltage i vores næste repræsentantskabsmøde 9.-10. november 2007 så du ved selvsyn kan konstatere at der findes lærere på de frie grundskoler, at vi har mange spændende synspunkter på den skoleform som vi holder meget af, og som vi med stor entusiasme lever af og i hver dag året rundt.

Med venlig hilsen

Arne Pedersen

Spørgsmål i forbindelse med Undervisningsministeriets pressemeddelelse af 28. sept. 2006 om:

”230 millioner kroner til efteruddannelse af lærere og skoleledere”

Af ovennævnte pressemeddelelse fremgår det, at regeringen har besluttet at afsætte 150 millioner kroner til efteruddannelse af folkeskolens lærere i matematik, naturfag og engelsk samt 55 millioner kroner til uddannelse af én læsevejleder pr. folkeskole.

Herudover skal der gives folkeskolernes ledere mulighed for at styrke deres faglighed, hvorfor der afsættes 25 millioner kroner til efteruddannelse af skoleledere.

I alt er der afsat 230 millioner kroner i perioden 2006-2009 til initiativer der understøtter regeringens målsætning om fuld linjefagsdækning og giver kommunerne mulighed for at opfylde regeringsgrundlagets ønske til skoleledernes kvalifikationer.

Landets frie skoler – frie grundskoler, friskoler og efterskoler – udgør en væsentlig del af undervisningsbilledet på grundskoleniveau og tilsvarende problemstilling med fagligheden gør sig gældende også på disse skoler.

Frie Skolers Lærerforening tillader sig derfor at spørge, hvorvidt der tænkes afsat forholdsmæssige samme beløb på det frie skoleområde til understøttelse af regeringens målsætning?

Læs hele det åbne brev her.