Fratrædelse - hvad skal du overveje?
Hvis du overvejer at opsige din stilling, er der forskellige forhold, du bør afklare. Vi har lavet en liste over dem - hent den her.
Sindetskrivelse
FSL arbejder ihærdigt for, at henstillingen (bør) om sindet-skrivelse i forbindelse med opsigelse bliver til en forpligtelse (skal) for skolerne.
FSL skal have en kopi af opsigelsen - tilsendt fra skolerne - og vil derefter afgøre graden af reaktion. Denne reaktion kan strække sig
- fra: kontakt til medlem/kredsformand
- til: direkte sagsbehandling.
For ansatte før 1. august 1995
Varsler
Skolens opsigelsesvarsel overfor den ansatte fremgår af ansættelsesbrevet. Den ansattes opsigelsesvarsel overfor skolen er 1 måned til udgangen af en vilkårlig måned.
Fratrædelsesgodtgørelse
Har den ansatte valgt at overgå til organisationsaftalens regler for opsigelsesvarsel (§26), har den ansatte krav på fratrædelsesgodtgørelse i.h.t. funktionærlovens regler som beskrevet nedenfor.
Har den ansatte valgt at opretholde en aftale om længere opsigelsesvarsel har den ansatte ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse i.h.t. funktionærlovens regler, med mindre der er tale om ansættelse på en efterskole.
For ansatte efter 1. august 1995
Varsler
Skolens opsigelsesvarsel overfor den ansatte følger Funktionærlovens varsler:
--> 6 mdrs. ansættelse 1 mdr.
--> 3 års ansættelse 3 mdr.
3-6 års ansættelse 4 mdr.
6-9 års ansættelse
5 mdr. 9 års ansættelse --> 6 mdr.
Varslet skal afgives, så fratræden kan ske inden de nævnte ansættelsesperioders udløb. Den ansatte har 1 måneds opsigelsesvarsel til udgangen af en vilkårlig måned overfor skolen. Der kan ved skriftlig kontrakt træffes aftale om, at den ansattes opsigelsesvarsel overfor skolen er længere end 1 måned under forudsætning af, at skolens opsigelsesvarsel overfor den ansatte forlænges med et tilsvarende antal måneder.
Fratrædelsesgodtgørelse
I henhold til funktionærlovens § 2a. er man berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse hvis man opsiges efter mindst 12 års ansættelse.
Efter 12 års ansættelse udgør fratrædelsesgodtgørelsen 1 måneds løn, efter 15 års ansættelse 2 måneders løn og efter 18 års ansættelse 3 måneders løn. Der skal beregnes pension af denne fratrædelsesgodtgørelse.
Godtgørelsen beskattes som særlig indkomst. Efter indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag gives et bundfradrag på ca. 8.000,- kr., mens der af det resterende beløb skal betales A-skat. Godtgørelsen modregnes ikke i evt. dagpenge ved arbejdsløshed.
Opsigelse og ferieloven
Det fremgår af ferielovens § 16, at arbejdsgiveren ikke kan pålægge lønmodtageren at holde hovedferien (3 uger) i tidsrummet mellem en opsigelse og fratrædelsestidspunktet, såfremt lønmodtageren har et opsigelsesvarsel på 3 måneder og derunder.
Lønmodtagere med 3 måneders opsigelsesvarsler, skal derfor normalt have forlænget deres opsigelsesvarsel med en måned eller have udbetalt feriegodtgørelse for den manglende ferieafvikling ved fratræden.
Godtgørelse tilkendt ved usaglig opsigelse (forlig/voldgift)
For lærere/børnehaveklasseledere udgør denne godtgørelse max 9. mdr.s løn.
For skoleledere udgør denne godtgørelse max. 12. mdr.s løn.
Godtgørelsen beskattes som særlig indkomst - dog sker alm. beskatning hvis erstatningen træder i stedet for lønindkomst i opsigelsesperioden.
Godtgørelsen modregnes ikke i evt. dagpenge ved arbejdsløshed - med mindre erstatningen træder i stedet for lønindkomst.
Ravnsøvej 6