Ny minister: ”Uddannelse er det vigtigste politiske spørgsmål”
Tina Nedergaard har gået på en fri skole, hun har forsvaret de frie skoler, men kæmpet mod 10. klasse. Nu er hun undervisningsminister.
Af Ulrik Andersen og Mikkel Hvid, uan@frieskoler.com og mhv@frieskoler.com
»I skal ikke skrive det sådan, at en ministerpost aldrig kunne komme på tale«, sagde Tina Nedergaard i 2006 i et interview med Information.
Anledningen var de ti liberale teser, som hun sammen med Søren Pind og en håndfuld liberale Venstre-politikere formulerede i 2003. Journalisten ville vide, hvorfor hun nu – tre år senere – lagde afstand til Søren Pind og hans kuld. Var hun bange for at komme i konflikt med Venstres ledelse og misse chancen for en ministerpost?
Nej, forsikrer hun. Hun stod bag det politiske indhold og ville gerne tage en principiel diskussion om dem, men hun ville ikke være med i et mediestunt. Men dermed ikke sagt, at en ministerpost ikke kan komme på tale, grinede hun.
Forsvarer det frie valg
Selv om de færreste før regeringsrokaden havde gættet på Tina Nedergaard som ny undervisningsminister, er hun som ung, kvindelig Venstreløve, tidligere uddannelseskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og tidligere uddannelsesordfører for Venstre et næsten forudsigeligt oplagt bud på posten.
Tina Nedergaard var Venstres uddannelsespolitiske ordfører fra 2005 til 2007, og fra den periode kender mange i den frie skoleverden hende som en rigtig skarp forhandler. Sammen med Bertel Haarder kæmpede hun for at nedlægge 10. klasserne, og i friskolekredse husker man hende her som en rigtig hård hund, og udnævnelsen vil sikkert skræmme nogle, måske især i efterskoleverdenen.
Men i samme periode forsvarede hun flere gange forældrenes ret til at vælge frie skoler.
Da en gruppe iranske kvinder krævede et forbud mod muslimske skoler, sagde hun, at forældrene har ansvaret for børnenes opdragelse og uddannelse, og det skal staten ikke blande sig i. Men, tilføjede hun, staten skal sikre, at undervisningen lever op til for eksempel FN’s menneskerettigheder.
»Vi skal ikke have ødelagt friskoletraditionen i Danmark på grund af enkeltsager«, sagde hun blandt andet til til Jyllands-Posten i 2007.
Til gengæld understregede hun gentagne gange, at de frie skoler ikke skal være et parallelt skolesystem for de velbjærgede. Og hun fortæller, at hun som Venstre-politiker er parat til at bruge uliberale midler for at sikre, at de svageste også får en god uddannelse. I den forbindelse appellerede hun direkte til samfundets stærke forældre og ikke mindst dem, som vælger frie skoler.
»Det er ikke i den stærkes interesse at gøre de svage svagere. Det er i de stærke forældres interesse at påtage sig det ansvar, der ligger i, at vi som samfund også medvirker til en god folkeskole«.
Mens hun fastholder, at uddannelsesvalget og opdragelsesansvaret er forældrenes, er hun imod protestskoler, som gør det svært for kommunerne at udvikle folkeskolen.
Væk med hovsa
Også på andre uddannelsesemner stikker hun af fra mængden. Hun gik imod mange politikeres krav om, at der skal være flere elever i klasserne.
»Det er bedre, at man ude i kommunerne og på skolerne prøver sig frem med forskellige undervisningsformer, hvor man eksempelvis deler klasser op eller slår klasser sammen i forskellige forløb«, sagde Tina Nedergaard.
De høje danske uddannelsesudgifter holder hende heller ikke vågen om natten, siger hun. Tværtimod mener hun, at vi i Danmark skal være stolte af, at vi bruger mange penge på uddannelse.
»Uddannelse er det vigtigste politiske spørgsmål«, sagde hun til Information i 2006.
Men vi skal sikre, at vi får noget for pengene, understreger hun også. I det hele taget advarer Tina Nedergaard mod politiske hovsaløsninger:
»Der har jo været en tilbøjelighed til, at hvis nogen så et problem i folkeskolen, blev der krævet en løsning samme aften. Der har været alt for mange turbulente ændringer, som blot var til irritation for lærerstaben. (...) Og jeg tror ikke, at skolen får det bedre af, at lærerne får det dårligere«, sagde hun i 2006 til Kristeligt Dagblad.
Hun sluger stemmer
En af Tina Nedergaards egne lærere fra Solhverv Kost- og Realskole (i dag Solhverv Privatskole) husker hende som en »skralddygtig« og stærkt videbegærlig elev. Da hun sidste år skrev i jubilæumsbogen, og var hovedtaler ved skolens 75-års jubilæum, betegnede hun sine to år på skolen som de mest skelsættende i hendes tid i uddannelsessystemet. Her blev der stillet krav, her blev hun udfordret, og her åbnede verden sig for hende. Hun var ikke bange for at markere sig, og den karakteristik kan de også kende i en hendes valgkreds, hvor hun er kendt som en politiker, der har sine meningers mod. Det viste hun også, da hun brød partidisciplinen i Venstre og stemte for lesbiske pars ret til gratis kunstig befrugtning til lesbiske og enlige kvinder:
»Man betaler jo ikke mindre i skat, fordi man er lesbisk, så det handler om regulær ligestilling og ligebehandling«, sagde hun i 2006.
Hun var ved seneste folketingsvalg den Venstrepolitiker, som fik flest personlige stemmer i Nordjylland.
Blå bog
- Tina Nedergaard, født 28.marts 1969 i Århus.
- Hun gik i folkeskolen, men tog 8. og 9. klasse på Solhverv Kost- og Realskole, student fra Hobro Gymnasium 1988, cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1997.
-Konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening 1998 til 2002.
- Programdirektør IUC-Europe fra 1997 til 1998.
- Medlem af Folketinget for Venstre siden november 2001, blandt andet tidligere uddannelsesordfører og finansordfører.
- Bor i Sæby med sin datter.
Ravnsøvej 6