oversigt kontakt

FTF-guide hjælper med at søge penge til forebyggelse


Frie skoler kan mellem den 7.april og den 10.maj søge midler til nye tiltag, der forbedrer arbejdsgange, nedbringer sygefravær og øger den sundhedsfremmende indsats. Pengene kan søges hos Forebyggelsesfonden, der i år for første gang åbner op for også at give penge til forebyggelse af psykisk nedslidning. Siden sin oprettelse i 2006 har Forebyggelsesfonden givet flere hundrede millioner til forebyggelse af fysisk nedslidning, men nu er den psykiske dimension altså også kommet med.

Pengene som frie skoler kan søge er fra forsøgspulje på 20 millioner kroner, der er øremærket til grupper, der er nedslidningstruede på grund af en stor psykisk belastning på jobbet, heriblandt lærere. Skoler kan derfor søge penge til nyskabende projekter, der forebygger stress og psykisk nedslidning. Men præcis hvordan får skolerne del i pengene? Det giver en guide fra FTF svar på. Se her guiden til hvordan man søger om midler hos Forebyggelsesfonden.

Selvom pengene til det psykiske arbejdsmiljø i år skal søges fra en forsøgspulje, så er der ikke tale om en enlig svale. Fra 2011 gøres ordningen således permanent.

Forebyggelsesfonden blev i 2006 oprettet som en del af Velfærdsaftalen. uan