FSL holder temadage om støj
Henover efteråret afholder FSL temadage om støj i København, og to skoler får besøg af arbejdsmiljøkonsulenter. (Tryk her for at gå direkte til tilmelding til støjmøderne).
Af Ulrik Andersen, uan@frieskoler.com
Når en kaskelothval angriber en blæksprutte, er en af dens metoder at sende et rasende lydtryk i fjæset på blæksprutten, som bliver lammet af forfjamskelse - og derefter ædt.
Støj er med andre ord en alvorlig sag på havets bund, ligesom det er i daginstitutioner og skoler. Otte ud af ti pædagoger og lærere vurderer, at støj er en af de største gener i deres arbejdsmiljø. Men erkendelsen og dermed også vejen til handling kommer ofte lidt hurtigere til pædagogerne end lærerne, fortæller Niels Bang Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent og har beskæftiget sig med støj og støjbekæmpelse i 15 år:
»Skoler er ofte lidt sværere at gøre interesserede i støjbekæmpelse. Det virker til at være sværere for lærere end pædagoger i en daginstitution at stille sig op og sige: ”Jeg kan sgu ikke styre den flok her, de larmer for meget”«, siger Niels Bang Hansen.
Men i efteråret har frie grundskoler i København og omegn chancen for at blive klogere på støj og lære, hvordan de dæmper larmen på deres skole. Sammen med Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning (BAR U&F) afholder Frie Skolers Lærerforening (FSL) to temadage om støj. Mellem møderne vil to udvalgte skoler få besøg af arbejdsmiljøkonsulenter, som vil hjælpe skolerne med at reducere generende larm.
»Projektet handler om, hvad man selv kan gøre. Vi kan kræve bygninger med forbedret akustik, færre elever i klasserne og så videre, men det sker jo ikke. Derfor handler det om først at forstå støj og dernæst at udvikle og arbejde med konkrete værktøjer til at gøre noget ved det«, siger Niels Bang Hansen.
Et mantra inden for støjbekæmpelse er, at støj avler mere støj. Kan man få øje på grundlæggende årsager til, hvorfor et klasseværelse altid er oversvømmet af lydbølger, bliver det nemmere at hviske en ond cirkel ud. Derfor er viden vigtig. Niels Bang Hansen giver et eksempel:
»Det er ikke alle, som ved, at børns hørelse først er fuldt udviklet i puberteten. I de små klasser har børnene derfor brug for altid at kunne se den, som taler. Sidder de med bordene i gruppeformationer, vil der altid være nogle, der har ryggen til den, der taler. De vender sig om, det skaber en urolig stemning, som igen skaber mere uro«, siger Niels Bang Hansen.
Både for lærere og børn er det stærkt individuelt, hvor høj tolerancen for støj er. Rent fysisk er der forskel på, hvor meget støj vi hver især kan tåle, før øret tager skade, og så er grænsen for, hvor meget støj der skal til, før det forstyrrer koncentrationsevnen også meget forskellig. Derfor anbefaler Niels Bang Hansen, at man med forholdsvis simple øvelser får identificeret, hvilke elever der mest støjfølsomme, og så placerer dem tættest på læreren. Hvordan du præcis gør, kan du læse mere om, når Frie Skoler følger støjprojektet i løbet af efteråret. Eller du kan selv følge projektet ved at læse mere og tilmelde dig her.
Ovenstående artikel er fra det kommende nummer af Frie Skoler, som udkommer på mandag.
Ravnsøvej 6