Nyhedsbrev for tillidsrepræsentanter på frie skoler 19. november 2009.
Redaktører: Sekretariatsleder Kirsten Nielsen og konsulent Jørn Rasmussen. 

Hvis du har problemer med at læse dette nyhedsbrev, kan det udskrives eller ses på: www.fsl.dk/trnyhedsbreve/?no_cache=1

Repræsentantskabsmødet 2009 er nu vel overstået.
 
257 repræsentantskabsmedlemmer deltog i mødet på Hotel Nyborg Strand fra fredag den 6. til lørdag den 7. november. Det nye tiltag med at afholde forskellige workshops om faglige emner forud for det egentlige møde, blev en stor succes. Her deltog næsten 200 af repræsentantskabsmedlemmerne.

På selv repræsentantskabsmødet var der flertal for en række vedtægtsændringer, som bl.a. medfører:

1. Den hidtidige bestemmelse om, at formand og næstformand skal komme fra hver sit skoleområde (grund- og efterskoleområdet) er fjernet. Formanden vælges fremover i ulige årstal, mens næsteformanden vælges i lige års – begge for en to-årig periode.

2. Der er skabt mulighed for pr. 1. januar 2010 at etablere foreningen ”Frie Skolers Ledere” som kreds 12 med egne vedtægter. Frie Skolers Ledere har stiftende generalforsamling den 25. november 2009.

3. Det vil fremover være muligt også at sende elektronisk tilkendegivelse af, at man opstiller til diverse valg i kredsene eks. kredsformand, kredsbestyrelsen, repræsentantskabsmedlem m.m.

Læs mere om ovenstående og repræsentantskabsmødet i øvrigt i Frie Skoler.

Den mundtlige beretning kan læses HER.

Ansatte, der varetager et borgerligt ombud, har krav på tjenestefrihed.
Såfremt man modtager erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller får et vederlag for hvervet, skal der normalt ske lønfradrag. Dette gælder dog ikke, hvis det har karakter af diæter, uanset om disse er skattepligtige.
I cirkulæret om tjenestefrihed nævnes specifikt i §4 som et eksempel på et hverv, hvor der ikke skal ske lønfradrag: tilfordnede ved valg. Så hvis ansatte på frie skoler har været valgtilforordnede ved kommune- og regionsråds-valget skal der ikke ske lønfradrag. 

Multimedieskatten omfatter følgende goder, som stilles til rådighed af arbejdsgiver  med mulighed for privat anvendelse:
• Telefoni
• Datakommunikation via internettet
• Computere, incl. sædvanligt tilbehør så som printer, software og skærm

Hvis man får stillet noget af ovenstående til rådighed af sin arbejdsgiver  beskattes man i 2010 af kr. 3.000 uanset omfanget af de multimedier, man har stillet til rådighed.

Der er tale om en ”rådighedsbeskatning”, d.v.s. det er ikke afgørende, om man faktisk benytter goderne privat. Alene muligheden for privat benyttelse uden for arbejdsstedet er i princippet nok til at udløse beskatning.

Hvem er omfattet ?
Alle, der får stillet et multimedie til rådighed, hvor der er mulighed for privat anvendelse uden for arbejdsstedet, omfattes af multimediebeskatningen.

Begge ægtefæller/samboende i en husstand skal beskattes med hver kr. 3.000, hvis de hver især får stillet et eller flere multimedier til rådighed. Hvis det alene er den ene part, der får stillet multimedie til rådighed, beskattes den anden selvfølgelig ikke.

Telefoni
Telefoni omfatter fastnettelefon og mobiltelefon samt oprettelses- og abonnements- og forbrugsudgifter. En mobiltelefon, som udelukkende er til rådighed i arbejdstiden og som ikke tages med hjem, skal ikke beskattes.

Internet
Bredbånd, som stilles til rådighed for privat anvendelse, er omfattet. Både abonnements- og forbrugsudgifter samt engangsudgifter til etablering er omfattet.

Computere med sædvanligt udstyr
Computere og it-tilbehør, som stilles til rådighed med mulighed for privat anvendelse uden for arbejdsstedet, er omfattet.

Computere, som kun kan lånes med hjem ”i ny og næ”, når der er et arbejdsmæssigt behov, og hvor der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån, omfattes ikke af multimediebeskatningen, hvis de udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Der kan ikke anvendes tro-og-love-erklæring for at at undgå beskatning af computere, der er til rådighed på bopælen.

Kontante tilskud/godtgørelser er ikke omfattet af multimediebeskatningen, men skal behandles som løn (A-indkomst).

Ændringer til nuværende regler
Muligheden for – efter reglerne for fri telefon – at reducere den skattepligtige værdi med egne afholdte udgifter ophæves pr. 1. Januar 2010.

Den hidtidige regel for ”fri telefon” hvor der kun skete én  beskatning pr. husstand, ophæves pr. 1. Januar 2010, således, at begge ægtefæller/samboende nu skal beskattes, hvis de begge får stillet multimedieudstyr til rådighed

Den hidtidige regel for ”fri telefon”, hvor man kun blev beskattet af de kvartaler, som arbejdsgiveren betalte, ophæves pr. 1. Januar 2010. Der skal under alle omstændigheder ske beskatning af kr. 3.000.

Skattefriheden for arbejdsgiverbetalt datakommunikation i hjemmet, hvis der var adgang til arbejdsstedets netværk, ophæves pr. 1. Januar 2010.

Hvem indberetter?
Det er arbejdsgivers pligt at sikre, at der sker korrekt beskatning og indberetning – samt korrekt indeholdelse og afregning af AM-bidrag og A-skat.

Får en person stillet multimedier til rådighed fra flere arbejdsgivere, har hver arbejdsgiver pligt til at indberette på normal vis. Men personen skal for året kun beskattes med én gange multimedieskat, og dette skal korrigeres af personen selv på selvangivelsen i forbindelse med årsopgørelsen.

Eks. på beskatning
Ved en brutto månedsløn på op til 35.000 kr. før AM-bidrag vil multimedieskatten betyde en skat på ca. 100 kr. pr. måned.

Ved en brutto månedsløn på over 35.000 kr. pr. måned vil multimedieskatten betyde en skat på ca. 140 kr. pr. måned.

Værdien af multimediebeskatningen er A-indkomst. Det betyder, at der for alle skal beregnes feriepenge/-tillæg af de 3.000 kr. En fordel for medarbejderne, men en ekstra udgift for arbejdsgiverne.

Læs mere om multimedieskat på FSL´s hjemmeside : LINK 
 

Det er rigtigt, at skoler, der har under 25 ansatte, ikke skal oprette et formelt samarbejdsudvalg (SU). Dette tolkes ofte således, at en sådan mindre skole er fritaget for Samarbejdsaftalen 2008 (Læs aftale HER).

Dette er ikke rigtigt. Skolen er fritaget for at skulle organisere sig i et udvalg med den opbygning, som beskrives i Samarbejdsaftalen, men skolen er ikke fritaget for at skulle arbejde med, samarbejde om og løse de opgaver, som er tillagt et SU. Skolen kan bare vælge at gøre det en måde – i en form – som skolen selv vælger.
Opgaverne skal identificeres, sættes på dagsordenen, håndteres og føres ud i livet på skolen. Konkret kan det ske igennem det pædagogiske råd, medarbejderrådet eller på anden måde.

Medarbejderne på en skole har krav på at blive inddraget i skolens overvejelser over et SU’s opgaver, og gennem drøftelserne får medarbejderne indflydelse på det meste af skolens indre liv. Det drejer sig bl.a. om skolens økonomi og udvikling, om personalepolitikken, om kompetenceudvikling, og om en hel række af forhold, der har med det psykiske arbejdsmiljø at gøre (trivsels- og tilfredshedsmålinger, sundhed, stress, APV, sygefravær, mobning og chikane, seniorpolitik m.m.).

Der skal af begge parter (medarbejderne og ledelsen) samarbejdes positivt om løsningen af opgaverne. FSL opfordrer til, at der også på skoler med under 25 ansatte etableres procedurer, som sikrer, at medarbejderne bliver en del af det samarbejde, som vil være til gavn såvel for medarbejderne som for skolen som institution.

Se mere på FSL’s hjemmeside HER. 

I forberedelsen af en lokal lønforhandling kan man med fordel bruge lønstatistisk materiale. Finansministeriet udsender årligt en lønstatistik, der viser samlede årslønninger på frie grundskoler, efterskoler samt i folkeskolen. Lønstatistikken kan bruges til at kortlægge lønforskelle i forhold til folkeskolen, hvorefter tillidsrepræsentanten kan stille krav ved lønforhandlingen om stigninger i de lokale løntillæg, så lærerlønnen på skolen mindst bringes til at matche lærerlønnen i folkeskolen.

Finansministeriet har netop nu udsendt en ny lønstatistik – den viser årslønnen i de tre skoleformer i maj 2009.  Lige som sidste udgave af lønstatistikken er der tale om en inddeling i aldersintervaller. En sådan inddeling er, set fra FSL’s synspunkt, ikke optimal, idet en lærers alder ikke i alle tilfælde hænger sammen med lærerens anciennitet.

Vær opmærksom på, at årslønningerne i statistikken indeholder både de overenskomstbestemte løndele og de lokalt aftalte løndele. Der er tale om lønninger før den seneste procentregulering. Derfor skal folkeskoletallene opreguleres med 1,11257 %, når den anvendes på nuværende tidspunkt. En kommunal årsløn på fx 340.000 i niveau maj 2009 skal således ganges med 1,011257, hvorved værdien i november 2009 er 343.827 kr.

Lønstatistikken indeholder som nævnt årslønninger både for de frie grundskoler, efterskoler og folkeskolen. Folkeskoletallene er de mest pålidelige, idet der er tale om de faktisk udbetalte beløb. Tallene for de frie grundskoler er baseret på det indberettede til Fordelingssekretariatet i Slagelse og vurderes at være rimeligt pålidelige. Efterskoletallene, derimod, er desværre behæftet med betydelige fejl og giver derfor ikke et retvisende billede af lønningerne på efterskolerne.

På mange frie skoler har tillidsrepræsentanter og ledelse brugt FSL’s regneark til at beregne, hvor stort niveauet for lokale løntillæg på den enkelte skole skal være for at opnå lønparallellitet med folkeskolen. Dette materiale vil fortsat eksistere og løbende blive opdateret. Resultatet af at bruge FSL’s regneark stemmer typisk godt overens med resultatet af at bruge Finansministeriets lønstatistik.

Finansministeriets lønstatistik ligger på www.fsl.dk, mens FSL´s regneark kan rekvireres ved enten at ringe til sekretariatet eller sende en mail.

Og husk: Forberedelsen af en lokal lønforhandling er afgørende for et godt resultat. Sekretariatet hjælper gerne med forberedelsen.

Problemet med nyuddannede lærere, som ikke trives i deres profession, og som af den grund enten forlader faget eller bliver tilkendt en meget tidlig syge-/invalidepension, er desværre stærkt stigende.

I kombination med, at det i en del år har været svært at rekruttere studerende til læreruddannelsen og i særdeleshed at fastholde dem på studiet (i år regnes der med en gennemførselsprocent på 59), så er tendensen stærkt bekymrende. Om få år vil der derfor opstå en massiv lærermangel, som ikke kan klares med hurtige og enkle løsninger. Derfor har Frie Skolers Lærerforening besluttet at tage aktivt del i debatten om, hvordan vi forbedrer forholdene for de nye lærere på skolerne, sådan at det for endnu flere lærere bliver en god oplevelse at komme til at arbejde som lærere.

I den forbindelse er Frie Skolers Lærerforening gået med i et landsdækkende netværk, som skal prøve at identificere de parametre, der skal arbejdes med for, at det bliver en god/ bedre oplevelse at være ny lærer. Netværket er åbent for alle interesserede, og vi vil opfordre til at tage del i dette. Tovholderen er Egon Hedegaard fra UCC (Blågaard/ KDAS).

Den 12. januar afholder dette netværk en konference om mentorskab, som vi hermed vil opfordre Jer alle til at deltage i. Indbydelsen kan ses HER
Deltagelse sker for egen/skolens regning.

Foreningen har udarbejdet en ny pjece om kompetenceudvikling, som bliver udsendt i uge 48/49. 
Det er nu ti år siden, at der første gang blev formuleret krav til skolerne og de ansatte, om at få udarbejdet kompetenceplaner for skolerne og for den enkelte medarbejder.

Vi har i FSL konstateret, at mange skoler ikke får det gjort. Derfor er den nye pjece udformet, som en praktisk anvendelig guide, som gør det overskueligt at gå i gang med arbejdet med kompetenceplaner på skolerne uanset, hvor stor en skole man er på. Hvis man ikke kan vente med at se folderen, så ligger den på foreningens hjemmeside – linket kan ses nederst i denne nyhed.

Hvis arbejdet med kompetenceplaner for alvor skal lykkes, så er det en god ide at sætte sig ind i aftalen om kompetenceudvikling. I aftalen er de forhold som er aftalt omkring kompetenceudvikling beskrevet.  Også MUS (medarbejderudviklingssamtalerne) er centrale i udarbejdelsen af kompetenceplaner på skolerne. MUS er udgangspunktet for, at de individuelle kompetenceplaner kan blive til.
Der er links til flere oplysninger om både kompetenceudviklingsaftalen og MUS herunder.

Selvom det kan lyde besværligt, bureaukratisk og stift, så er der god mening med det hele. Sæt tid af til at læse pjecen og få sat gang i arbejdet til gavn for skolen og alle de ansatte.

FSL´s nye pjece om kompetenceudvikling kan ses HER
Cirkulæret om kompetenceudvikling kan ses HER
MUS-folderen findes HER

Faglæreren skal selv rette
Reglerne om bedømmelse af de skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik
er ændret som følge af ændring af reglerne om censorordningen ved skriftlige afgangsprøver.
Efter de nye regler vil det fremover være faglæreren og en ekstern censor, der bedømmer de bundne skriftlige prøver. (Dansk og matematik). Skriftlige udtræksprøver i engelsk samt skriftlige prøver i valgfagene tysk og fransk rettes fortsat af en kommunalt beskikket censor og en statslig beskikket censor.

Tid til rettearbejdet
Det, at faglæreren igen skal bedømme sine egne klassers skriftlige prøver i dansk og matematik, vil selvfølgelig betyde, at der skal afsættes tid til denne opgave. Da det ikke er så lang tid siden dette rettearbejde var praksis, vil skolerne formodentlig have erfaringer med at tidsfastsætte arbejdet for den enkelte lærer. Denne tid skal indgå i den enkelte lærers arbejdstidsopgørelse for skoleåret og vil kunne medføre, at læreren får overtid.

Prøvebekendtgørelsen
Skolestyrelsen har udsendt den endelige prøvebekendtgørelse til skolerne i uge 36, hvor de blandt andet fremhæver ændringerne samt prøvekrav og prøvevejledninger for de enkelte fag, til de nye 10.-klasse-prøver.
Skolestyrelsen vil løbende opdatere hjemmesiden ud fra den nye prøvebekendtgørelse.
Se www.skolestyrelsen.dk

Eksempelprøver for kommende 10.-klasse-prøver
Skolestyrelsen har den 25. juni 2009 udsendt mail til alle skoler med 10. klasse. Mailen orienterer bl.a. om nye prøver på 10. klassetrin, herunder prøverne i skriftlig dansk, engelsk, tysk og fransk. I mailen er desuden vedlagt et link til eksempler på de skriftlige prøver til skolernes orientering. Disse og øvrige ændringer med virkning fra 1. august 2009 er beskrevet i bekendtgørelsen om folkeskolens afsluttende prøver, bilag 2.

Hæftet "Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2009/2010"
Hæftet forventes udsendt ultimo november/primo december. Hæftet oplyser om regelgrundlaget i forbindelse med prøveafholdelsen samt uddyber og forklarer forhold, der er knyttet hertil. Hæftet er opdateret i forhold til nyligt udsendte prøvebekendtgørelse samt praktiske procedurer i forbindelse med prøveafholdelsen.

Så snart hæftet udsendes, vil FSL orientere om det.

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere overgår pr. 1. januar 2010 fra C-bidrag til A-bidrag i ATP. Det højere bidrag udløser på sigt en højere pension fra ATP, når man fylder 65 år.

I oktober måned udsendte ATP et brev, hvor et nyt E-bidrag blev omtalt. Der er tale om en ny bidragssats som finder anvendelse indenfor visse overenskomster på det statslige område, blandt andet for akademikere. Men E-bidraget skal IKKE anvendes af frie skoler.

Frie Skoles Lærerforening kommunikerer meget via mailprogrammet Skolekom. Både hovedforeningens og kredsenes kontakt til medlemmer er basseret på de konferencer og andre servicer, Skolekom tilbyder - så meget, at alle TR´ere oprindeligt har fået oprettet en Skolekomadresse via FSL. 

Skolekom har desværre nogle begrænsninger ved visning af grafik, som gør, at f.eks. dette og andre nyhedsbreve muligvis ikke fremstår som det er tænkt fra afsenderens side.

Hvis du oplever problemer med at se f.eks. nyhedsbreve og andet materiale fra FSL, når du anvender din Skolekom-adresse, kan du overveje, at få Skolekom-mails vist via et andet mailprogram. Dette kan ske ved automatisk at få Skolekom til at videresende mails til et andet mailprogram. Brugsanvisning for videresendelse af post fra Skolekom til andet mailprogram:

1. Åben mailboksen
2. Klik på  "rediger" i den øverste menubjælke 
3. Gå til "indstillinger"
4. Klik på fanebladet: "meddelelser"
5. ...og gå ned til den nederst box: "videresend automatisk til"
6. Klik  "ja" til "Internet post"
7. ....og klik "videresend" under "metode"
8. Indtastet til sidst din mailadresse i "viderensend til"
9. Slutteligt klik ”anvend” og "OK".

Vær opmærksom på, at posten kan ende i ”Uønsket e-mail” i Outlook. Du skal så oprette en ”regel”, der giver dine mails adgang.

Vi håber, at alle fremover kan se nyhedsbreve og andet materiale fra FSL i god grafisk kvalitet.

Efteruddannelseskurserne for tillidsrepræsentanter, der har gennemgået hele TR-uddannelsen ligger i marts og april måned 2010.

Det endelige program fastlægges først i december 2009, men hvis du tilhører målgruppen bør du måske allerede nu reservere datoerne 3.- 5. marts, hvor emnet bliver "Få styr på TR-rollen - viden, metoder og redskaber til at skabe dialog mellem ledelse og ansatte"  eller 7. - 9. april 2010 hvor emnet er "Løn - forhandlingsteknik, lønpolitik, lønsumsberegning, budget og lønsammenligning".

Det bliver IKKE muligt at deltage i begge kurser.